FantasyBøger

Anmeldelse af “The Gathering Storm”

The Gathering Storm er den 12. fantasy bog i Robert Jordans fantasy serie, Wheel of Time. Ingen af fantasy bøgerne i “Wheel of Time” er udkommet på dansk. Dette er derfor en anmeldelse af den engelske udgave.

Robert Jordan døde den 16. september 2007 af kræft uden at have færdiggjort Wheel of Time. Han havde dog planlagt, hvordan serien skulle slutte og havde produceret en stak udførlige noter. Hans kone, Harriet McDougal (som også er redaktør på Wheel of Time-serien), besluttede derfor at lade en anden færdiggøre fortællingen. Valget faldt på Brandon Sanderson. Brandon Sanderson er født i 1975, men har på trods af sit endnu korte virke udgivet adskillige fantasy bøger. Bl.a. Mistborn serien.

De, der følger med her på bloggen, husker måske, at jeg ved en tidligere lejlighed har harceleret lidt over, at Robert Jordans personer bliver lidt flade. Lidt for forudsigelige. De er nemlig hver især kun defineret ved nogle få personlighedstræk, samtidig med at de et stykke inde i “Wheel of Time”-serien lige så stille holder op med at udvikle sig som karakterer. Det har Brandon Sanderson dog i den grad lavet om på!!

Næsten samtlige de vigtige hovedpersoner gennemgår i “The Gathering Storm” en gevaldig udvikling. Rand Al’Thor aka The Dragon Reborn bliver udsat for hændelser, der har fundamental indflydelse på hans personlighed, mens Egwene Al’Were tager skeen i egen hånd og antager mange flere nuancer end tidligere. Derudover bliver mange af de betydelige bipersoner, bl.a. Tuon (lederen af Seanchan-folket), fremstillet meget mere levende og overbevisende end i tidligere bind. Dette gøres bl.a. ved at binde den faste tredjepersonsfortæller til disse vigtige bipersoner og dække deres tanker vha. indre monolog i højere grad, end det er sket tidligere.

Det er dog ikke kun på karakterfronten, at Brandon Sanderson formår at rykke Wheel of Time-serien. Robert Jordan var en glimrende fantasyforfatter, men var ofte forfalden til meget langtrukne handlingsforløb, som indimellem blev kvalt af en enorm detaljerigdom. Det gør Brandon Sanderson op med. Kapitlerne i “The Gathering Storm” er kortere end i de foregående bøger, og der skiftes meget mere mellem de forskellige personers historier end i tidligere bind. Herudover er dialogerne velskrevne – ofte med et glimt i øjet som på side 333 – og der er skåret lidt ned på adjektiverne, så handlingen flyder hurtigere.

The Gathering Storm var oprindeligt ment som én enkelt bog ifølge Robert Jordans noter. Historien blev dog så voldsomt stor og kompleks, at Brandon Sanderson har været nødt til at dele den op i tre bind. På den måde er der intet nyt under solen i forhold til de 11 fantasy bøger, som Robert Jordan selv skrev, og som går forud for The Gathering Storm.

Selvom The Gathering Storm på mange måder inkarnerer “Wheel of Time” som trofaste læsere kender og elsker Robert Jordans fantasy serie, så har bogen alligevel en friskhed, som gør, at jeg personligt blev mere fanget af den end af de bøger, som er gået forud. Det har som sådan ikke noget med skrivestilen at gøre, idet Brandon Sanderson trofast fanger Robert Jordans fortællestil og måde at skrive på.

Friskheden opstår snarere i kraft af, at en fortælling, der har slæbt sig lidt igennem de sidste tre til fire bind pludselig får luft under vingerne og kommer ud over stepperne. Det var tiltrængt, og det gør efter min mening “The Gathering Storm” til en yderst læseværdig oplevelse. Det er dog en forudsætning, at man har læst resten af serien, hvis man vil have noget ud af historien. Og selvom jeg nu har brokket mig lidt over den i det ovenstående, skal det ikke tages alt for alvorligt. For trods lidt knaster, uhensigtsmæssigheder og en efterhånden fremskreden alder er Wheel of Time stadig en af de bedste fantasy serier på markedet. Brandon Sanderson har med The Gathering Storm på mange måder gjort den endnu bedre.