FantasyBøger

Enter, Night – ny vampyrroman med øjeblikkelig klassikerstatus
Boghandlerne bugner af venlige vampyrer i disse år, hvoraf Stephanie Meyers og Charlaine Harris‘ mere eller mindre flinke og omgængelige blodsugere nok hører til de mest kendte. Der er med andre ord ikke meget Bram Stoker over tidens transylvanske uhyrer, og jeg synes til stadighed, at det er ti gange mere uhyggeligt at se F. W. Murnaus udødelige klassiker Nosferatu, eine Symphonie des Grauens med Max Schreck i hovedrollen som den klofingrede grev Orlok, end det er at læse om søde Bella og pæne Edward. I parantes bemærket er Orlok den vampyr, vi bedst kender som Dracula, men der var vist noget med, at Murnau ikke lige havde fået indhentet rettighederne til at genfortælle Bramstokers Dracula på film, så han ændrede fluks navnene. Historien er dog den samme. Og mand, hvor den holder!

Men, det er ikke det, det skal handle om nu. Det skal derimod handle om Michael Rowe – en debutant, som ifølge Paul Goat Allen fra Barnes and Nobles har begået en klassiker inden for vampyrgenren. Paul Goat Allen kender sine fantastiske genrer ud og ind, og når han siger, at Michael Rowes Enter, Night er en instant klassiker, så tror jeg på det.

Enter, Night er endnu ikke oversat til dansk, men den kan købes billigt på engelsk her

Her er et uddrag af Paul Goat Allens anmeldelse af Enter, Night

Like a vampire coaxing its victim into the darkness, that’s exactly what Rowe does to the reader. It’s narrative seduction, plain and simple – little by little, step by step, he transforms Parr’s Landing and its inhabitants into a hellish landscape populated by nightmarish monsters.

His ability to create emotionally compelling and authentic characters was certainly noteworthy but it was that coupled with his vivid writing style – specifically his subtle use of imagery and his ability to create breathtaking atmospherics – that made this novel such a hypnotic and unforgettable read. Here are a few examples:

• “The light leaking through the motel curtains was deep orange, a pellucid autumnal hue that was unique to northern regions where the snow came fast and early and winter ruled for seemingly endless months. The light spoke of stars in the violet-blue early morning sky, of columns of Canada geese streaking south across the vastness of Lake Superior and Lake Huron, while below them, the forests turned the colour of fire and rust and blood.”

Det lyder altså som en umanerligt god bog, og hvis ikke jeg havde så travlt med både at læse og arbejde IRL, ville jeg købe Enter, Night med det samme. Som det er nu, får det desværre vente lidt. Men derfor skal I jo ikke snydes.