A Memory of Light udkommer 8. januar 2013

Jeg ved ikke, om dette ender med at blive det officielle cover til A Memory of Light, men det er i hvert fald det, der i skrivende stund florere på nettet – og også på Amazon …

Robert Jordans omfangsrige saga nærmer sig sin afslutning
For de, der har fulgt med i Wheel of Time sagaen, er den 8. januar 2013 en spændende dato. Den dag udkommer A Memory of Light, der er det sidste bind i Wheel of Time, nemlig. Første bind, The Eye of the World, udkom i 1990, og det fantasy univers, som Robert Jordan startede, skulle dermed fylde 23. år, før det fandt sin færdige form. I mellemtiden er Robert Jordan død, og de sidste bind er blevet skrevet af Brandon Sanderson med udgangspunkt i Jordans noter.

Når man tager omfanget af Wheel of Time i betragtning, giver det faktisk rigtig god mening, at der skulle gå 23 år, før serien blev færdig. Hvert enkelt bind kan sagtens snige sig op omkring de 800 – 1.000 sider, og når man så oven i købet tænker på, at dette sidste bind bliver bind nummer 14, så taler vi altså mellem 10.000 til 14.000 siders fantasy. Jeg begyndte selv at læse serien i 1990′erne, og den repræsenterer et af mine første rigtige møder med den angelsaksiske fantasytradition, hvor troldmænd er naturkræfter, helte er overnaturligt seje, og simple staldknægte er udvalgt af skæbnen til at redde verden – en tendens som anden angelsaksisk fantasy heldigvis bryder med – fx Joe Abercrombies barske First Law-serie.

Mange facetter af Wheel of Time minder desuden om Ringenes herre. Fx er de sortklædte Myrdraals lighed med Nazgul slående, mens Rands færd mod ondskabens højsæde Shayol Ghul minder meget om Sams og Frodos rejse mod Saurons dommedagsbjerg i Mordor. Og så alligevel ikke … for efterhånden som serien voksede, voksede også verdenen og fortællingen, således at de politiske aspekter kom til at fylde mere og mere og efterhånden kom til at danne en fantastisk levende baggrund for en fortælling, hvor de indledende sorte og hvide nuancer glider over i hinanden og i stedet danner et væld af gråtoner. Indrømmet: Robert Jordans fantasy har stadig et klart skel mellem de gode og de onde. Men karaktererne indeholder trods alt nuancer, selvom nogle af dem har en tendens til at blive defineret lidt for meget ved enkeltstående egenskaber – fx Egwene og hendes stædighed. Herudover er der lange passager, hvor jeg har koblet lidt ud og – om ikke kedet mig – så i hvert fald været lidt utålmodig efter at komme videre med hovedplottet. Alligevel står Wheel of Time for mig som noget af det bedste fantasy, jeg nogensinde har læst. En del af den følelse skyldes nostalgifaktoren, men kun en del. For serien har en fantastisk dragende magi. Når først et bind er åbnet, jeg bare læse det til ende. Og derefter fortsætte med næste bind. Og næste igen … og særligt efter at Brandon Sanderson overtog tøjlerne, er fortællingen blevet strammet op og trådene samlet på en måde, der får mig til at glæde mig rigtig meget til at gå igang med A Memory of Ligth. Hvad med jer? Skal I læse bogen? Eller har I fået nok af den hyldemeters fantasy, som serien allerede udgør?

8 thoughts on “A Memory of Light udkommer 8. januar 2013

  1. Jeg kommenterede for et stykke tid tilbage på et andet indlæg om fantasyverdener, hvor vi også kom ind på Jordans univers. Siden da har jeg (efter et godt, langt tilløb) fået færdiggjort den anden bog i serien (‘The Great Hunt’).

    Nu orker jeg til gengæld ikke mere. Du skriver, at dit billede måske er præget af en vis nostalgifaktor, hvilket lyder plausibelt. Jeg tror, at man skal have læst Jordans bøger i en relativt tidlig alder for rigtig at holde af dem. Jeg er 31 år nu, og kan ikke holde hans kedsommelige og uendelige beskrivelser ud. Jeg tror snart, at jeg er ekspert i hvorledes den røde Ajahs sjaler ser ud, for jeg har fået det at vide mange gange nu. Og jeg HAR forstået (efter at det er blevet nævnt 76 gange), at Perrin ville ønske at han var ligeså god som Rand til at tale med piger. Alt skal beskrive ned i mindste detalje, og det sker hele tiden på bekostning af fremdrift i plottet. Hvilket er synd, for jeg finder sådan set grundhistorien både spændende og veludviklet. Det hele går blot så langsomt, så langsomt.

    Så nu er det slut. Jeg har to Jordan bøger stående på hylden, og det bliver ikke til flere. At skulle udholde 12 bøger mere a hver 1000 sider (hvoraf der måske er plotfremdrift på de 150), det vil være tortur.

    PS. Skrev selv et længere indlæg om Tolkien, George R.R. Martin og Robert Jordan for nylig. Det er nok præget af, at jeg stadig er forholdsvis ny i genren. Se hvad du synes: http://fuglsbjerg.nu/2012/12/10/aktuel-eskapisme/

    • Ja, jeg tror også, at nostalgifaktoren har en del at sige. Og jeg er fuldkommen enig med dig i, at der er RIGTIG mange gentagelser, som gør det beskrivende element i fortællingen meget dominerende. Din kommentar med den røde Ajahs sjaler er totalt bulls eye, hvad det angår :)

      Måske er tiden også lidt løbet fra Jordans tidlige bøger i forhold til det tempo, plottet ofte har nu om stunder. Og det er nok egentlig en fordel, at tingene er blevet speedet lidt op i nyere udgivelser. Jeg tror sagtens, man kunne få en bedre serie ud af at koge WoT ned til fx 8 bøger eller noget i den stil. Men men men … i hjertet er jeg nostalgiker. Og det bliver rart at få sat kronen på værket i form af den sidste bog. Og som jeg vidst nok også får nævnt gør Brandon Sanderson det ret godt. Du kan i øvrigt også med fordel læse andre ting af ham, hvis du ikke allerede har gjort det.

    • Jeg er faktisk enig med dig Kåre. Nok er Robert Jordans bøger nogle af de bedste indenfor genren, men de kan til tider være så langtrukkent, at man næsten opgiver evred. Men også kun næsten, for fortællingen er vitterligt dragende, og nogle steder kan man derfor nøjes med at skimte teksten, for på den måde at komme hurtigere videre med selve plottet.

    • Jeg trak en lille smule på smilebåndet da du nævnte de røde sjaler, for som Sven skriver er det spot on Robert Jordan :)

      Wheel of Time vil dog altid stå på øverste hylde sammen med LOTR, for selvom den er langtrukken, utroligt detaljeorienteret, afløbet af sporet, er den jo fuldstændig fantastisk. Brandon Sanderson har trukket den helt op igen, den mand er genial, og han skriver HURTIGT, noget Jordan bestemt ikke gjorde selv(især ikke efter han blev syg), og som f.ex Martin bestemt også kunne lære noget af.

      Jeg glæder mig SÅ meget til den kommer. Jeg ved Fantask i København har midnatsåbent på release dagen, men jeg har ikke fundet noget sted i Aarhus endnu som har det :(

      • Der ligger en relativt nyåbnet Dragons Lair på Amaliegade 21 i Århus. Jeg har været inde at kigge en enkelt gang, og de er rimeligt velforsynede på bogfronten. Om de har midnatsåbent den dag, ved jeg dog ikke. Selv regner jeg med at bestille bogen på Amazon eller Play.com – det kan ofte spare et anstrengt bogbudget for et par kroner :)

        I øvrigt mht. Brandon Sandersons tempo: fuldkommen enig. Og hvor er det rart, at man ikke skal vente i 100 år på bøgerne!

        Hvis I skulle anbefale den bedste Brandon Sanderson bog, hvad skulle det så være for en? Jeg mangler stadig at få læst en del af ham, nemlig …

        • Man kan jo starte med hans Mistborn triologi, hvor man godt kan mærke det er hans første serie, men stadig virkelig god.

          Hans nyeste serie, Stormlight Archives, som han har fået udgivet sideløbende med WoT, kommer til at blive den nye store serie, helt oppe med Martin og Rothfuss, hvis ikke højere :).

          Jeg kunne også godt lide hans stand alone der hedder Elantris.

          Sanderson er fantastisk til at skabe magi. Han er meget nytænkende, og han overholder sine regler, og man føler virkeligt at det er noget ægte man læser om. Hans magi er heller ikke så overdreven, som f.eks. Eragon bøgerne (magien ødelagde et fantastisk plot der).

          Jeg er meget meget stor fan af Sanderson, som jeg begyndte at læse, da jeg hørte, at det var ham der skulle skrive WoT færdig. Han har gjort det med stil og ære, og er fortjent blevet en stor succes.

          • Jeg har læst noget af Mistborn, men gik lidt død i den. Til gengæld blev jeg virkelig positivt overrasket, da jeg så læste hans bidrag til WoT, for her skriver han på et heeelt andet niveau, hvor plot og karakterer bare fungerer hele vejen igennem. På din anbefaling lyder det som om, jeg skal igang med Stormlight Archives, for hvis han kan kombinere den originalitet han trods alt demonstrerede i Mistborn med de skrivetekniske kompetencer, han lægger for dagen i WoT, så er jeg helt klart solgt!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>