About Netflix

Hvad mon Netflix kommer til at koste i Danmark?

About Netflix: det ser ud til, at prisen for at streame Netflix i Danmark bliver 79 kr. per måned.

Det er i hvert fald, hvad der står at læse i denne nyhed på TV2’s hjemmeside, som har nyheden fra denne twitterbruger. Omtalte twitterbruger har en tablet fra Asus, der kommer fra USA og er født med streaming af Netflix. Lige pludselig opdagede brugeren et skærmbillede (gengivet i toppen af dette indlæg), hvor prisen for streamning af Netflix står opgivet i danske kroner. Og det ser altså som sagt ud til, at prisen bliver 79 kr. per måned.

More about Netflix
TV2 Beep ligger ikke inde med informationer om, hvilke serier vi kommer til at kunne se og ikke kunne se i Danmark, men de virker enige med sig selv om, at vi ikke får adgang til hele kataloget fra Netflix pga. diverse ophavsretlige forhindringer. Til gengæld lader det til, at vi bliver det land, hvor det bliver dyrest at streame Netflix. Fx ligger prisen på henholdsvis 46 kr. og 55. i USA og Storbritannien. TV2 oplyser, at de har fået bekræftet prisen på de 79 kr. i Danmark, men de siger ikke, hvem der har bekræftet prisen, så jeg forholder mig stadig afventende. Hvis den viser sig at holde stik, må den siges at skrive sig ind i en evindelig fortælling om dyre forbrugsvarer her til lands. Men vi ser jo ud til at leve ganske godt alligevel, og hvis jeg beslutter mig for at hoppe på en tjeneste, der udbyder streaming af film og serier (HBO åbner også for streaming i Danmark), betyder det bare, at vi hjemme ved os sandsynligvis nedgraderer husstandens tv-pakke, som vi alligevel ikke rigtig bruger, da den er inficeret af en forfærdelig masse reality-tv.

Hvis tilstrækkelig mange mennesker nedgraderer eller helt opsiger deres tv-pakker, kommer det vel også til at betyde, at de mediekoncerner, som pt. sandsynligvis blokerer for, at visse serier kan streames i Danmark, fordi de har købt retten til at vise dem, bliver nødt til at opgive deres rettigheder, fordi de ingen seere har. Det er da i hvert fald værd at håbe på, at det kommer til at gå den vej. Jeg ved med mig selv, at jeg gladeligt vil betale for streaming af film og serier fra fx Netflix, hvis udbuddet er godt, og hvis prisen er bare nogenlunde rimelig. Så bank lidt under bordet sammen med mig, luk øjnene og ønsk så, at både udbud og pris bliver attraktive, når Netflix åbner for Streaming i Danmark. I øvrigt er der rygter om, at man kan komme til at streame Netflix allerede fra den 16. oktober 2012. Om det bliver via computer, Ipad, andre tablets, smartphone eller på anden vis, ved jeg endnu ikke. Men jeg holder øjnene åbne.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *