Anmeldelse: svensk tv excellerer med serien Ægte mennesker

Hubotten Odi er gået i stykker og er på vej til destruktionsanlægget

Ægte mennesker er førsteklasses drama om kunstig intelligens – og måske også om kunstig kærlighed, hvis man kan tale om en sådan størrelse?
Jeg har netop – meget forsinket – fået set første afsnit af det svenske science fiction-drama “Ægte mennesker”, som jeg har optaget fra DR, hvor den pt. kører. Og jeg lægger mig fladt ned af benovelse over det, jeg indtil videre er blevet præsenteret for! Det er lykkedes for STV at kreere en serie, der på én og samme tid formår at behandle en gammel traver som kunstig intelligens på en original og yderst nuanceret måde, samtidig med at dramaet i den række af sideløbende og delvist sammenvævede historier, som fortælles i serien fungerer upåklageligt.

Kort sagt er præmissen i serien, at vi mennesker har knækket koden til androiden og nu er begyndt at masseproducere dem under betegnelsen hubotter (human+robot). Efter denne kolossale skaberakt, skal vi nu til at lære at leve med vores værk. Og det er her – på dette kritiske punkt i menneskehedens historie – at “Ægte mennesker” tager sin begyndelse. Det sker som sagt i en svensk ramme, der med sine billeder af det idylliske svenske lavland og generisk-Skandinaviske forstadsmiljøer er et fantastisk krydderi til seriens højteknologiske tematik – det ukendte, fascinerende og lettere skræmmende bliver simpelthen sat ind i en ramme, der i kraft af sin genkendelighed accentuerer både sympatiske og antipatiske træk ved det nye.

Historien i Ægte mennesker
I første afsnit af Ægte mennesker bliver vi præsenteret for en typisk svensk familie, hvor mor og far har travlt med karrieren, og den lettere kontaktdepriverede bedstefader bor for sig selv med hubotten Odi. Det går hverken værre eller bedre, end at Odi helt i begyndelsen af første afsnit går i stykker, hvilket betyder, at familien må hjælpe bedstefaderen med at finde en erstatning. Erstatningen viser sig dog at være en hubot modelleret over den skrappeste tante, man kan komme i tanker om, og som seere kan vi nu nyde bedstefaderens underspillede oprør mod det velmenende tyranni, han bliver udsat for af sin nyerhvervede plejehubot. I mellemtiden har resten af familien også fået en hubot i hjemmet – men af en helt anden kaliber end bedstefaderens. For her er der tale om en ung og smuk kvindelig hubot modelleret over en asiatisk skabelon. Og det er noget, der rigtig kan tænde op under Tobbes – familiens teenagesøn – hormoner. Spørgsmålet er dog, om Tobbe er den eneste, der nærer en mere end platonisk interesse i Anita, som hubotten døbes af familien?

Sideløbende med dette spor kører også et par andre handlingsspor, hvor vi bl.a. følger en flok hubotter, der ser ud til at være stukket af og dermed har gjort sig frie af deres menneskers ejerskab – et scenarium, der uværgerligt leder tankerne hen på Philip K. Dicks klassiker Do Androids Dream of Electric Sheep (filmatiseret som Bladerunner). Dette handlingsspor bliver der kun åbnet delvist op for i første afsnit af serien, men det tegner allerede vældig interessant – så interessant, at jeg tror, jeg snupper et afsnit mere af Ægte mennesker, inden jeg går i seng. So long for now. Jeg regner med at poste en oversigt over seriens cast om ikke så længe, så interessede kan se, hvem der spiller med.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>