Anmeldelse: A Dance with Dragons

Titel: A Dance with Dragons
Serie: A Song of Ice and Fire
Forfatter: George R. R. Martin
Forlag: Harper Voyager
Sider: 1040
Sprog: Engelsk
udgivelsesår: 2011
Alder: Voksne
Karakter

A Dance with Dragons er en længe ventet efterfølger
Det var med svedige håndflader og tårnhøje forventninger, at jeg slog op på første side af George R. R. Martins A Dance with Dragons. A Dance with Dragons er den længe – meget længe(!) – ventede efterfølger til A Feast for Crows, der udkom i 2005. Bogen samler op på en hel del af de handlingstråde, som ikke fik opmærksomhed i A Feast for Crows, og den tager derfor et skridt tilbage i tiden i forhold til det tidspunkt i historien, hvor A Feast for Crows slutter. Vi følger bl.a. Tyrion Lannisters flugt fra sin ondsindede søster, Dronning Cersei, Stannis Baratheons frosne kamp for kronen i det nordlige Westeros samt Daenerys Targaryens forsøg på at holde sammen på sin brogede skare af befriede slaver, nødtvungne allierede og … drager. Sidstnævnte er i særdeleshed vanskelige at have med at gøre. Cirka midtvejs i A Dance with Dragons, når vi frem til det tidspunkt i handlingen, hvor A Feast for Crows tager sin afslutning, og fra da af følger vi igen alle seriens handlingstråde og personer.

Veludført spild af talent
George R. R. Martin skriver som sædvanligt blændende. Hans sprog er fejlfrit og velplejet, og han mestrer til fulde beskrivelsens vanskelige kunst – malerisk, men uden at smøre for meget farve på lærredet. På overfladen er der altså tale om en fuldt ud professionel og velskrevet fantasy bog. Og var den kommet fra en debuterende forfatter, havde jeg været fuld af beundring. Men når det drejer sig om George R. R. Martin er det faktisk lige netop professionalismen, der er problemet. George R. R. Martin har før vist, at han sætter barren meget højt, men med A Dance with Dragons er det som om, at der er gået rutine i tingene. I hvert fald er det med en temmelig stor portion skuffelse, at jeg efter endt læsning må konstatere, at fortællingen i A Dance with Dragons simpelthen står i stampe. Historien disintegrerer ganske enkelt i et væld af underplots, hvis formål det er svært at få øje på. Det er som om, at George R. R. Martin, som i de første af seriens fire bind har mestret en sublim balancekunst mellem de brutale og makabre detaljer og historiens store vingesus, har fortabt sig i detaljen og glemt at en historie er mere end blot dens enkelte dele. Det store fokus på underplots og blodige detaljer bevirker desuden også, at karaktertegningen får et skær af rutine.

Ovenstående kan virke som hårde ord, og jeg kvier mig da også lidt ved at “skælde ud” på George R. R. Martin på den måde. For han er et af mine helt store idoler – stadigvæk. Men idoler må leve med, at forventningerne til dem er højere, end til andre mennesker, og at skuffelserne dermed kan komme til at virke så meget desto større, når virkeligheden ikke lever op til forventningerne. Når ret skal være ret, så er A Dance with Dragons da også isoleret set en glimrende fantasy bog. Og som jeg skriver ovenfor, ville jeg være imponeret, hvis det var en debut. Men fra George R. R. Martin, forventer jeg mig bare mere. Forhåbentlig retter han skuden op med den kommende udgivelser af The Winds of Winter. Indtil da bliver det til fire stjerner til A Dance with Dragons. En pæn karakter, men ikke en karakter, som er George R. R. Martin værdig …

One thought on “Anmeldelse: A Dance with Dragons

  1. Udemærket anmeldelse og ikke for afslørende. Det er længe atvente
    På en fortsætter. Er Iøvrigt skuffet over r.r Martins hang til at skille
    Sig af med gode personer i hans historier. Ret irriterende..
    Og ellers er: a fest for crows pænt kedelig i forhold til de andre bøger
    Jeg glæder mig til denne nye bog.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>