Anmeldelse: Beyond the Shadows af Brent Weeks

Titel: Beyond the Shadows
Serie: The Night Angel Trilogy
Forfatter: Brent Weeks
Originalsprog: Engelsk
Forlag: Orbit
Sider: 689
Sprog: Engelsk
Udgivelsesår: 2008
Alder: Voksne
Karakter

Beyond the Shadows er tredje og sidste bog i Brent Weeks’ Night Angel-trilogi. De to andre er The Way of Shadows og Shadow’s Edge. I Beyond the Shadows følger vi endnu engang Kylar, der nu for alvor er blevet en voksen mand. Takket være den sorte Kakari, som han har overtaget efter sin læremester udi snigmordets kunst, Durzo Blint, er Kylar blevet udødelig, men Kylar må samtidig sande, at udødelighed har en uhyggeligt høj pris …

Den slags dagligdags trivialiteter er dog ikke Kylars eneste bekymring. Cenaria er stadig et land i kaos. Tronen er blevet ranet af en narcissistisk dronning, og mod nord i Khalidor forsøger onde kræfter at forsyne dødsguden Khali med et legeme, hvilket vil resultere i noget, der ligner verdens undergang.

Storladent plot og hæsblæsende action
I Beyond the Shadows folder Brent Weeks for alvor seriens plot ud. Indtil flere hidtil uberørte nationer drages ind i de mange krige og træfninger, og forskellige magiske skoler kæmper indædt mod hinanden. Det er flot udført, og der er ingen tvivl om, at Brent Weeks er en dygtig historiefortæller med et godt sprog. Alligevel er Beyond the Shadows den af Brent Weeks’ fantasy bøger, som jeg mindst kan lide. I hvert fald hvad angår The Night Angel-trilogien. Det er en fuldkommen subjektiv holdning, og andre vil sikkert sætte pris på, at der for alvor åbnes op for de spraglede fantasytroper. Men personligt bliver det for meget for mig. Jeg holdt meget af den første bog i serien, The Way of Shadows, og bog nummer to, Shadow’s Edge greb mig også. Jeg tror især, det var Kylars famlende uvished kombineret med iskold snigmorderattitude og et intenst beskrevet nærmiljø, der kendetegner særligt den første af bøgerne, som jeg faldt for. Den stemning har desværre veget pladsen lidt til fordel for den storpolitiske fortælling i særligt tredje bind. Det er dog bare som om, denne storpolitiske fortælling aldrig rigtig får heelt fat. Tag nu fx ‘The Chantry’, en orden af kvindelige magikere. De bor i en stor selvrensende statue, som egentlig er original og spændende. Men når det kommer til deres interne poltiske og personlige relationer, kommer de bare aldrig rigtig til at leve for mig. Og det er som om, at den skoling, Vi Sovari modtager hos ‘The Chantry’, er en lille smule pro forma – en måde at få hende hurtigst muligt ud i romanens actionkaos igen. Og det er egentlig synd, for hendes ophold hos ‘The Chantry’ kunne sagtens tåle at blive foldet meget mere ud.

Ovenstående er dog blot min egen personlige oplevelse. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Beyond the Shadows er god, solid fantasyunderholdning. Jeg sidder dog tilbage med en fornemmelse af, at de fortællemæssige penselstrøg mangler at blive ført helt igennem, før bogen for alvor virker for mig. Men det betyder ikke, at jeg ikke var underholdt. Det betyder bare, at jeg har prøvet at blive underholdt bedre af andre fantasy bøger.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>