Anmeldelse: “Caliban’s War” af James S. A. Corey

Caliban’s War er andet bind i James S. A. Coreys space opera, The Expanse. Det mystikomgærede Protomolecule har installeret sig på brandvarme Venus (planeten andentættest på Solen). Her har den fremmede teknologi skjult sig under et tæt dække af gasser, men den nervøse menneskehed kan alligevel se, hvordan kæmpe konstruktioner dukker op over skyerne og forsvinder med jævne mellemrum. Ude af stand til at gøre noget ved den fremmede teknologi på Venus vender de frustrerede mennesker sig mod hinanden …

Calibans War James S A CoreyTitel: Caliban’s War
Serie: The Expanse
Forfatter: James S. A. Corey (pseudonym for Daniel Abraham og Ty Franck)
Forlag: Orbit
Sider: 595
Sprog: Engelsk
Originalsprog: Engelsk
Udgivelsesår: 2012
Alder: Voksne
Karakter

Politisk thriller i rummet
I Caliban’s War følger vi kaptajn James Holden og hans besætning på rumskibet Rocinante som den ene af fortællingens store plotlinjer. Den anden plotlinje tilhører Chrisjen Avasarala, der er en højtstående embedsmand i FN, som i seriens fremtid repræsenterer en samlet Jord mod Mars, der er blevet koloniseret og er blevet en stærk militær magt. Herudover er der andre mindre plotlinjer som fx biologen Praxidite Meng, hvis datter er blevet bortført. Hun udgør en essentiel del af forståelsen af bogens kriminalgåde, som Holden, Avasarala og Prax forsøger at løse i et umage samarbejde. Modstanderne er korrupte politikere og magtfulde intersolare firmaer, der er drevet af lige dele frygt og grådighed i deres omgang med det Protomolecule, der har slået sig ned på Venus. Deres dårskab kan i sidste ende føre til menneskehedens udslettelse, og ovennævnte trekløver gør alt, hvad der står i deres magt for at forhindre dette.

Op i helikopteren
I modsætning til forgængeren, Leviathan Wakes, får seeren et indblik i fremtidig storpolitik, hvilket fungerer godt, idet man føler, at man er med i magtens maskinrum, samtidig med at det høje tempo bibeholdes med dygtigt udførte actionsekvenser. Desværre halter karakterskildringen en smule. Holden, der i første bog var en spændende idealist, bliver mere statist i fortællingen i Leviathan Wakes, og Avasarala er en smule for karikeret, idet den diminutive, men stærke 60-årige rappenskralde af en hjertevarm kvinde føles lidt fortærsket. Hun har bl.a. for få fejl, der virkelig kan ses som fejl. Den største af hendes fejl er nok skraphed og en tendens til at bande. Og det kvalificerer ikke som en nuancering af hendes personlighed i min bog. En af grundene til, at karaktererne bliver lidt for flade, er også, at plottet er meget lineært og ikke rigtig overrasker. Det er synd, for det kunne have gjort de politiske passager endnu mere spændende med nogle flere kringelkroge. På trods af ovenstående forbehold er romanen dog ganske spændende og velskrevet, og jeg var fanget det meste af tiden undervejs. Men bogen føles alligevel lidt som den pligtskyldige toer inden den længe ventede treer. Derfor de fire stjerner i modsætning til første binds fem velfortjente af slagsen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>