Anmeldelse af “Kingmaker, Kingbreaker” af Karen Miller

Serie: Kingmaker, Kingbreaker
Titler: (læs resume ved at følge linkene) The Innocent Mage og The Awakened Mage
Forfatter:Karen Miller
Sider: 613 og 678
Sprog: engelsk
Originalsprog: engelsk
Udgivelsesår (dansk): 2005 og 2006
Alder: Voksne
Karakter

Klassisk og solid fantasy uden de store bump
Kingmaker, Kingbreaker af Karen Miller er klassik high fantasy med en fattig helt fra trange kår, der ender med at skulle redde verden. Fortællingen er sat i et rige, der i seks hundrede år har været omkranset af en uigennemtrængelig magisk barriere, som beskytter indbyggerne mod en usigelig ondskab, der ligger og lurer på den anden side af barrieren. For at opretholde barrieren er det nødvendigt, at rigets konge hver nat udfører en meget smertefuld form for vejrmagi, der dels har til formål at få det til regne og være solskin på de rigtige tidspunkter og dels at tappe landets og kongens livskraft og føre den ind i barrieren i kontrollerede mængder, så denne holdes ved lige. Settingen er således solid, og Karen Miller forstår udmærket, hvordan man bygger en fantasy verden op og gør den levende. Dog er persongalleriet lidt tyndt besat, når man tager i betragtning, at serien er på over 1.200 sider. Og ideen med en fattig helt, der redder verden er da også set før. Det skal hun dog ikke høre et ondt ord for. Asher af Restharven, som vores helt hedder, fungerer nemlig ganske glimrende som karakter, og igennem hele første bog følger man som læser med stor spænding hans udvikling fra ubemidlet fiskerdreng til personlig royal assistent. Ja, faktisk holder Ashers udviklingshistorie spændingen kørende hele vejen igennem første bind, The Innocent Mage, idet den ikke foregår uden sværdslag og knubs, når han støder panden mod de fornemme adelsfolks snobbede kulde.

Et par hundrede siders tomgang
Bind to er desværre ikke helt så stærkt som bind et. Asher er bygget op som karakter, men alligevel får han lov at fortsætte i samme administrerende gænge over flere hundrede sider, mens ondskaben breder sig fra sprækker i rigets magiske rustning. I starten fungerer det fint som suspense, men i længden bliver det trættende, at vores helte intetanende knokler derudaf med dagligdags problemer istedet for at få lov til at konfrontere den egentlige fjende. Det er som om, de to handlingsspor, efterhånden som siderne forsvinder, får mindre og mindre at gøre med hinanden, og først for sent bliver de koblet sammen igen til en lidt forhastet grand finale. Det skal ikke forstås på den måde, at The Awakened Mage er decideret kedelig, men der er passager, hvor man er fristet til at bladre nogle sider frem for at se, om der dog ikke snart sker noget. Alligevel var det med en god følelse i maven, at jeg til sidst lagde den fra mig med en fornemmelse af at være blevet underholdt af en håndværker, der kan sit kram. Hvis man vil have cutting edge verdensbygning, et stort persongalleri og originale plottwists, skal man dog gå andetsteds hen. Fx til Joe Abercrombie.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>