Anmeldelse: Laya af Jon Brændsgaard Toft

Titel: Laya
Forfatter: Jon Brændsgaard Toft
Forlag: Mellemgaard
Sider: 241
Sprog: Dansk
Udgivelsesår: 2011
Alder: Unge
Hjemmeside: jontoft.dk
Køb: Indbundet
Karakter

Laya – en rigtig vellykket fantasyroman for unge
Laya af Jon Brændsgaard Toft handler om den unge pige Laya, der er halvt troldmand og halvt menneske. Hun er stukket af fra den troldmandskostskole, hvor hendes troldmandsfar har anbragt hende. Hendes ærinde er at advare verden om en trussel fra en ondsindet troldmandsorden, der går under navnet Dem Som Bringer Orden. Med sig har hun som følgesvend den charmerende og talende kat, Fritz. I den verden hvor Laya kommer fra, er talende dyr hverdag, så det er først, da Laya ryger gennem en magisk portal til vor tids Glasgow, at nogen tager notits af Fritz’ tungefærdighed. Og så siger jeg ikke mere om handlingen. Spændingen skulle jo nødig ødelægges.

Jon Brændsgaard Toft har udviklet sig som forfatter
Jeg har tidligere anmeldt Vampyrkrøniken: Elliot af Jon Brændsgaard Toft. Ved den lejlighed hæftede jeg mig ved, at sproget nogle steder virkede lidt ufærdigt, hvilket resulterede i, at man som læser ind i mellem blev revet ud af fortællingen. Det er derfor med glæde, at jeg kan konstatere, at sproget i Laya virker meget mere gennemarbejdet, hvilket betyder meget for læseoplevelsen. Herudover er hovedpersonen Laya en pige, som det er umuligt ikke at holde af. Jon Brændsgaard Toft har valgt den klassiske ensom-outsider-med-ben-i-næsen-karakter som model for Laya. Og det er et godt valg, for selvom netop den karakterskabelon er gennemprøvet i utallige fortællinger, formår Jon Brændsgaard Toft at give den sit eget særpræg, som i særlig grad kommer til udtryk i Layas møde med det moderne Glasgow – og en ung dreng ved navn Benjamin i dette Glasgow. Og her kan jeg godt nævne, at bogen indeholder en kærlighedshistorie, uden at jeg afslører for meget. Om den ender lykkeligt eller ej, siger jeg ikke. Men velskrevet er den. Laya og Benjamins forsigtige og søgende interesse for hinanden fungerer rigtig godt og er beskrevet på en måde, så man selv som voksen og lettere kynisk mand bliver følelsesmæssigt engageret i deres relation.

Også beskrivelsen af den fremmede verden, hvor Laya kommer fra, har Jon Brændsgaard Toft været heldig – eller rettere dygtig – med. Det er klart, at en bog på 241 sider ikke kan præsentere sin læser for en verden, hvis politiske, religiøse og sociale forhold er beskrevet til mindste detalje. Men det er heller ikke Layas ærinde. Som læser får man lige præcis den rigtige mængde informationer til, at historien flyder frit, uden at man studser over uforståelige ting og begreber. Og for en fantasy bog, hvis sigte det er at underholde, er dette ganske optimalt.

Som det fremgår af ovenstående, synes jeg i den grad, at Jon Brændsgaard Toft har begået en rigtig fin ungdomsroman. Men som anmelder føler jeg mig også forpligtet til at kigge kritisk på tingene og overveje, om nogle ting kunne være udført endnu bedre. Og her har jeg et enkelt punkt, som jeg gerne vil adressere. Det drejer sig om Layas mor, der gennem hele fortællingen bliver beskrevet som en meget eventyrlysten kvinde, men hvis noget stillestående liv i de sidste mange år, står i modsætning til denne beskrivelse. Jeg formoder, at dette forhold er drevet af en nødvendighed af at få plottet til at hænge sammen, men det er alligevel lidt ærgerligt, da moderen som en mere fyldig og afrundet karakter kunne have bibragt fortællingen endnu mere indlevelsespotentiale. Det er dog et mindre punkt, og mange vil sikkert ikke have det på samme måde som jeg. Alt i alt er jeg da også imponeret over Jon Brændsgaard Tofts udvikling som fantasy forfatter siden hans udgivelse af Vampyrkrøniken, og Laya får 5 ud af 6 velfortjente stjerner.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>