Anmeldelse: Nattens cirkus af Erin Morgenstern

Nattens cirkus foregår i 1800-tallets Europa – en magisk periode hvor nye tekniske fremskridt møder den gamle tids overtro. Kulissen er et cirkus befolket af mere end blot akrobater og klovne, og det hele garneres med en sværmerisk kærlighedshistorie.

Nattens cirkus af Erin MorgensternTitel: Nattens cirkus
Serie: Ikke del af serie
Forfatter: Erin Morgenstern
Forlag: Bazar
Sider: 482
Sprog: Dansk
Originalsprog: Engelsk
Udgivelsesår (dansk): 2012
Alder: Voksne
Karakter

En indviklet udviklingshistorie og en usynlig far
Erin Morgenstern har med Nattens cirkus skabt et dragende univers, der med sin monokrome setting midt imellem et magisk cirkus’ sorte og hvide telte faktisk fungerer temmelig godt. Alligevel formår romanen ikke at fange, idet plottet lidt for ofte fortaber sig i detaljerede beskrivelser af diverse overjordiske cirkusnumre. Men mere om det senere. Først lidt om historien.

Hovedpersonerne i Nattens cirkus hedder Celia og Marco, og de bliver begge fra barnsben trænet i magi af – om ikke fædre – så i hvert fald noget, der minder om faderskikkelser. Nemlig to gamle troldmænd, hvoraf den ene finder ud af, hvordan man gør sig usynlig. Celia og Marco ved ikke, at deres fædre kender hinanden. De ved heller ikke, at de to gamle ronkedorer har for vane at træne små børn op som magikere for derefter at vædde om, hvem af proselytterne, der er den dygtigste. Men det er ikke desto mindre, hvad der er på færde. Kamppladsen er Nattens cirkus, hvor Celia arbejder som artist, mens Marco er ansat i den administrative afdeling hos den excentriske ejer i London. Tingene kompliceres yderligere af, at de to protagonister, selvfølgelig fristes man til at sige, bliver forelskede i hinanden.

En drømmerisk læseoplevelse
Erin Morgenstern kan sit sprog. Ingen tvivl om det. Nattens cirkus er ganske velskrevet, og de mange miljø- og personbeskrivelser fungerer faktisk også godt. Det, som læseoplevelsen falder på hos undertegnede, er den meget langsomme pacing i plottet. Det fungerer ikke i min verden, når bogens hovedkonflikt er baseret på en magisk kamp mellem to troldmandslærlinge. Ej heller formåede jeg undervejs at identificere mig med karaktererne, fordi de virker forholdsvis distancerede i forhold til de begivenheder, de indgår i. Det er synd, for jeg fristes faktisk til at give romanen mere end tre stjerner, men når jeg tænker tilbage på det faktum, at jeg bladrede hen over nogle passager, fordi de ikke fængede, synes jeg alligevel ikke, at jeg kan retfærdiggøre at give den mere. Dog skal det siges for en god ordens skyld, at det ikke er den litterære kvalitet af bogen, der er noget i vejen med. Det er mine egne præferencer den ikke matcher. Og så mine lidt skuffede forventninger efter at have læst bagsideteksten. Magisk showdown i et cirkus? Det kunne godt have været mere actionpræget, end det der egentlig mødte mig. Men er man til det mere sværmeriske, kan jeg sagtens anbefale bogen alligevel.

8 thoughts on “Anmeldelse: Nattens cirkus af Erin Morgenstern

  1. ‘Nattens cirkus’ er en af mine absolutte yndlingsbøger. Den er fantastisk; og det er netop det velskrevne sprog, der har tryllebundet mig.

    Jeg kan dog godt se, der er noget om kritikken – plottet er nærmest stillestående til tider, og karaktererne er mere figurer end egentlige personer. Ikke desto mindre er det lige noget for en som mig, der elsker deskriptive passager – men jeg forstår godt, den ikke er for alle.

    • Det er netop det, der er så dobbelt med den bog. Jeg kan også sagtens forstå, at du elsker den, for den ER virkelig velskrevet. Det er sådan en rigtig “dele-vandene”-roman. Det er bare mig og mit narrative begær, der står lidt uforløste tilbage :)

  2. Jeg synes, det var meget interessant at læse din kritik af bogen, for indtil nu har jeg kun hørt godt om den, så mine forventninger er snart (urealistisk) høje. Satser på at læse den, inden året er omme :)

    • Så er jeg spændt på, hvad du synes om den!! Vurderingen er jo i høj grad baseret på mine egne præferencer. Hvordan har du det med plotfokus kontra fokus på beskrivelse i skønlitteratur generelt?

      • Noget af det, der netop kan irritere mig ved en bog, er når der er for lidt fremdrift i historien. Der må godt være dvælen ved interessante/stemningsfulde øjeblikke, men jeg skal også føle, at forfatteren tager én med på en rejse gennem historien. Beskrivelse kan være fin – men handling er som regel bedre. Af samme grund hører jeg også til den ildesete gruppe af fantasynørder, der synes, at Tolkien er en anelse overvurderet, for der blev sandelig gået meget og længe i Ringenes Herre :-D

        • Jamen så tror jeg, vi har det på nogenlunde samme måde. Fremdrift er også virkelig vigtig for mig. Og den kommer primært af sådan noget som konflikter, suspense, identifikation og forhindringer, der skal overvindes fremfor beskrivelser. Så i det øjeblik beskrivelserne går videre end til at give handlingen “farve” så at sige, er fremdriften i fare for mig :)

  3. Når jeg læser dine anmeldelser kommer jeg til at spekulere over: Hvordan mon man vil vurdere bøgerne fra 2013 fremover? Hvilke vil opnå klassikerstatus? Er der nogen læsere, der vil stå i en boghandel om 15 år (hvis altså vi antager at den fysiske bog stadig findes på det tidspunkt …), og vil tænke: “Nårh, ja, ‘Nattens Cirkus’, dét er en klassiker, den MÅ jeg bare læse”. På samme måde, som man gør om og G.R.R,M og Robin Hobbs bøger? Brandon Sanderson sprøjter jo bøger ud i stride strømme, men vil man huske ham udover ‘Mistborn’ serien og hans restoration af Robert Jordan?

    PS. Når det så er sagt, så lyder ‘Nattens cirkus’ ikke som noget for mig. Dels hader jeg klovne, dels har jeg brug for handling, handling og mere handling.

    • Det er et ret godt spørgsmål. En del af charmen ved klassikere er vel, at nogle af dem har været uglesete i deres egen tid. Så det er nok aldrig muligt at forudsige med sikkerhed, hvilke der opnår klassikerstatus. Når det så er sagt, så tror jeg helt sikkert, du har en pointe i, at Robin Hobb og George R. R. Martin i højere grad vil opnå klassikerstatus end Brandon Sanderson, fordi deres produktioner simpelthen har et højere niveau og er mere originale (i min optik i hvert fald). Det udsagn lader jeg i øvrigt stå fuldkommen uunderbygget og idiosynkratisk hen uden at bekymre mig om at argumentere for det ;)

      Sjovt med klovne i øvrigt – jeg har det på nøjagtig samme måde. Kom for nogle år siden til at forvilde mig ind i et cirkus. Det skulle jeg aldrig have gjort – og gør det nok heller aldrig igen. Kedeligt er nok ordet. Kedeligt og dyrt :P (igen en holdning, jeg vælger ikke at argumentere for. Det er bare sådan, jeg har det).

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>