Anmeldelse: Towers of Midnight

Titel: Towers of Midnight
Serie: Wheel of Time
Forfatter: Brandon Sanderson / Robert Jordan
Forlag: Tor
Sider: 976
Sprog: Engelsk
Udgivelsesår: 2010
Alder: Voksne
Karakter

Hæsblæsende handling
Towers of Midnight af Brandon Sanderson er 13. og andensidste bog i Wheel of Time, monsterserien som Robert Jordan påbegyndte, men ikke afsluttede før sin død. Efter Robert Jordans død er æren af at afslutte serien tilfaldet Brandon Sanderson, som indtil videre har gjort et rigtig godt stykke arbejde. I Towers of Midnight samler Brandon Sanderson elegant de fleste af de tråde, som igennem meget af serien har været spredt for alle verdenshjørner og filtret sammen i intrikate plotstrukturer. Vi følger Perrin Aybara og hans kone Faile og deres møde med den del af ‘White Cloak’ ordenen, der har overlevet mødet med ‘The Seanchan’. Vi følger Mat og hans forsøg på at redde Moiraine, der tidligt i serien forsvandt til en anden dimension. Og sidst, men ikke mindst følger vi Rand Al’Thor (The Dragon Reborn) i hans bestræbelser på at samle verdens splittede kongeriger til den store, skæbnebestemte kamp (Tarmon Gai’don) mod den onde selv. Herudover ser vi også lidt til Egwene Al’Were, Elayne, Aviendha og Nynaeve – seriens kvindelige protagonister. De plotlinier, der fylder mest, er dog Perrins og Mats. Og mage til plotlinjer skal man lede længe efter, for Brandon Sanderson mestrer som få andre at få detaljerigdom og en hæsblæsende historie til at gå hånd i hånd.

Wheel of Time lægger op til en forrygende afslutning
Med Towers of Midnight, der er en stramt komponeret, elegant eksekveret og ikke mindst medrivende fantasy bog, lægger Brandon Sanderson virkelig i kakkelovnen til det store afsluttende brag i form af A Memory of Light, der just er blevet skrevet færdig, men i skrivende stund endnu ikke udgivet. De sidste par bind, som Robert Jordan skrev, var præget af samme stagnation, som jeg har bemærket mig i George R. R. Martins seneste værk, A Dance with Dragons – en slags hvilen på succesens laubær. Den stagnation har Brandon Sanderson dog fuldstændig gjort op med. Bl.a. i form af kortere kapitler og hurtigere spring mellem handlingstrådene, men særligt ved at lade karaktererne agere i forhold til hovedhistorien fremfor at fortabe sig i underplots. Towers of Midnight er min bedste fantasy-læseoplevelse i flere måneder, og jeg glæder mig allerede umanerligt til afslutningen på serien, som jeg efterhånden har fulgt i 15 år.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>