Bad Lip Reading af Twilight

Banaliteterne vil ingen ende tage i denne alternative version af Twilight – lidt ligesom i de oprindelige film forestiller jeg mig …
Jeg er for nylig faldet over internetfænomenet Bad Lip Reading, der dubber forskellige levende billeder med nogle helt utroligt skæve kommentarer. Fx har jeg set NFL-spillere tale om gravide køer på banen. Eller i hvert fald var det noget i den retning …

Men de fantastiske genrer går ikke ram forbi. Den seneste, jeg så, var Twilight, hvor Edward og Bellamy får lagt nogle vanvittig fjollede dialoger i munden. Fx får de sig en lang snak om kage ude i en meget tåget skov. I øvrigt tillader jeg mig – uden overhovedet at have set filmene – at formode, at den dialog, som Bad Lip Reading har dubbet ind over billederne, ikke er stort mere fjollet end den, som Edward og Bella oprindeligt har i filmen. Til gengæld er den alternative version garanteret meget sjovere. Banaliteter trives nemlig bedst med lidt ironisk distance. Men døm selv. Jeg måtte trække på smilebåndet mere end én gang. I øvrigt har jeg tidligere anmeldt den første af Twilight bøgerne for de, der måtte være interesserede i det.

Bad Lip Reading af Twilight

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>