Bilbo har skrevet en bog om fantasylitteratur

Update: Læs anmeldelsen her!

Ny dansk bog om fantasylitteratur

Gyldendal har for nylig sendt en ny bog om Fantasylitteratur på gaden. Den hedder meget naturligt Fantasylitteratur og er skrevet med henblik på brug i gymnasiet. Fantasylitteratur kan købes for rundt regnet 200 kr. hos Gyldendal. Forfatteren af Fantasylitteratur bærer det til formålet virkelig velegnede navn Bilbo Egelund og er lektor i dansk, historie og samfundsfag ved Københavns VUC.

Glæder mig

Jeg har ikke nået at læse Fantasylitteratur endnu, men skal man tro indholdsfortegnelsen og bagsideteksten, er der en godbid i vente. Overordnet (og uden at medtage diverse underpunkter) lyder indholdsfortegnelsen sådan her:

  • Fantasy som litterær genre – introduktion
  • Fantasy og romantikken
  • Racer, mentaliteter og værdier i fantasylitteraturen
  • Fantasy og middelalderen
  • Det magiske sprog i fantasy
  • Fantasygenrens mange lån
  • Fantasy og det postmoderne
  • Bagsideteksten lyder således:

    Fantasylitteratur er en teoretisk indføring i genren på litteraturens præmisser og består af to dele:

    En indførende teoretisk del til genren med fokus på relevante danskfaglige emner som f.eks. ’fantasy og romantikken’, ’det magiske sprog i fantasy’ og ’fantasy og postmoderniske’.

    Bogens anden del består af en antologi med uddrag fra centrale fantasyværker. Til alle uddrag i antologien er knyttet opgaver til gruppearbejde, som er inspireret af moderne læringsformer som f.eks. Cooporative Learning. I arbejdsopgaverne til de enkelte uddrag er også anført relevante teoretiske afsnit til opgaveløsningen.

    Jeg synes, det er forholdsvist sjældent, jeg hører om nyere teoretiske udgivelser (i hvert fald danske), der omhandler fantasy, så jeg glæder mig meget til at kaste mig over Fantasylitteratur, der som sagt kan købes her. Anmeldelse følger ved senere lejlighed.

    Leave a Reply

    Your email address will not be published. Required fields are marked *

    You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>