Oplæsning på Hestescenen på Hjortshøj Festival

Oplæsning på Hestescenen på Hjortshøj Festival

I dag læste jeg op af Aiglans Garde på Hjortshøj Festival
Hjortshøj er en landsby lidt uden for Århus. Jeg har taget min kone med, og da vi kommer tøffende i vores gamle Saab 93 søndag formiddag er byen pyntet op med Dannebrog, og spraglede skilte viser vej mod det lokale initiativ, Hjortshøj Festival, som er arrangeret af en række ildsjæle, der har samlet sig i et forholdsvist nybygget økosamfund med energivenlige huse og endnu venligere mennesker, hvis humanistiske verdenssyn bl.a. kommer til udtryk ved, at de har stablet festivalen på benene for at finansiere integrationen af handicappede borgere i deres fællesskab. Alt i alt et bundsympatisk projekt, som jeg for nylig blev spurgt, om jeg ville komme ud og læse op til. Ja, selvfølgelig …

Området, hvor festivalen bliver holdt, er en række bakkede enge, der flyder sammen med økobyggeriets mangeartede arkitektur, og allerede ved indgangen fornemmer man den hygge, der kommer af, at folk kender hinanden. Børn løber rundt og leger, og de voksne holder øje med ikke bare deres egne, men fællesskabets unger. Gamle brætspil, bøger, ketchere og alt muligt andet er til salg på et lille loppemarked, og et imponerende antal telte er spredt ud over stedet.

Hestescenen, hvor jeg og en række andre forfattere – herunder bl.a. Mads Mygind og Rune Engelbrecth – skal læse op, ligger lidt afsides i en bøgelund (tror jeg nok. Der var i hvert fald nogle træer). Scenen befinder sig i et telt, hvis indvendige teltdug er dekoreret med mønstre, der vækker associationer til Tusind og én nat, og der bliver budt på kaffe og en sodavand. Publikum er venlige og klapper – ikke blot høfligt, men deltagende, og det er mit indtryk, at de nogle og tyve mennesker, der ca. fyldte teltet ud, fik sig en hyggelig stund i selskab med alt fra rapinspireret lyrik over naturdigte til min egen blodige fantasyverden.

Bagefter står den på chili con carne på husets regning. Og det går man jo aldrig fejl af …

Tak til Hjortshøj Festival for et fint arrangement. Det var hyggeligt at være med. Aiglans Garde udkommer 30. maj 2013.

Nu er der bagsidetekster til Vraggods og Aiglans Garde.
Som de fleste af jer ved, så er min næste roman, Aiglans Garde lige på trapperne. Den går i trykken i næste uge, og udgivelsesdatoen bliver med 99 pct. sikkerhed den 30. maj. Det betyder også, at omslagene er ved at være færdige, og at vi har fået lavet bagsidetekster til de to bøger. Dem skal I da lige have her!

Vraggods dansk fantasyBagsidetekst til Vraggods
Da en lille landsby i kongedømmet Matinepia bliver angrebet af ukendte ransmænd, sætter det en række begivenheder i gang, som får konsekvenser langt ud i fremtiden. De tre venner, Erik, Odd og Marlen, er de eneste, som undslipper angriberne, og mod deres vilje hvirvles de ind i en konflikt, hvis dimensioner hverken de selv eller kongen af Matinepia forstår.

Det skal nemlig vise sig, at ransmændene ikke blot er simple banditter. I stedet tjener de en hersker, hvis magt ikke har kendt sin mage i tusinder af år …

Uddrag af Vraggods
”Et brag gennemrystede trappen, da en del af loftet brød sammen, og en seng fra et af værelserne ovenpå brasede ned i flammerne i krostuen. Ovenpå! Måske hun stadig kunne komme ud den vej. Hurtigt drejede hun om på hælen og løb op på gangen igen. Røgen lå efterhånden også tykt heroppe, og det var svært at se noget.”


Aiglans Garde dansk fantasyBagsidetekst til Aiglans Garde
Da landsbyen Hammersholt bliver overfaldet og brændt ned, står Erik, Odd og Marlen tilbage uden hverken familie eller ejendele, og snart efter mister de også hinanden. Marlen bliver bortført af en magiker, der ønsker at indlemme hende i sin orden, mens Erik og Odd hvirvles ind i de krigshandlinger, der i stigende grad plager Aiglanar. Begivenhederne tager en vigtig drejning, da Marlen mod sine egne forventninger får smag for magiens mysterier, mens både Erik og Odd støder ind i hidtil ukendte fjender. Desuden dukker deres gamle nemesis, Kalle, op i en afgørende rolle …

Uddrag af Aiglans Garde
“Han filede hårdt på tøjlerne, og skimlen stejlede og slog en mand til jorden med sine tærskende hove. Fra skyggerne sprang en rødklædt fjende frem og huggede ud efter Erik med et sværd. Klingen gled hen over hans ribben, men han mærkede det kun som en svag, brændende fornemmelse.”



Jeg håber, teksterne fænger hos jer. Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til at se bøgerne, når de kommer fra trykken!!!

Forsiden er de også sluppet ret godt fra!

Forsiden er de også sluppet ret godt fra!

Fantasy på dansk: A Feast for Crows bliver til Kragernes rige
Så har den fjerde bog i George R. R. Martins successerie En sang om is og ild fået både titel og udgivelsesdato. Romanen udkommer 1. maj 2013, og den kommer til at bære den danske titel Kragernes rige, der er en fortolkning af det engelske A Feast for Crows. Jeg har selv ved en tidligere lejlighed været med til at gætte på, at titlen kunne blive “Krageføde”, så helt rigtigt ramte jeg ikke. Ikke desto mindre synes jeg, titlen ligger godt i munden, så tillykke til Gyldendal med den. Udgivelsestidspunktet er nok heller ikke helt tilfældigt, da tredje sæson af Game of Thrones netop nu ruller over de amerikanske tv-skærme – og mange danske ditto vil jeg tro. Selv har jeg endnu ikke fået set noget af tredje sæson, men det KAN altså ikke for længe, inden jeg skal igang. Jeg har jo gået og glædet mig som et lille barn. Problemet er bare, at et afsnit varer så kort tid. Og efterhånden er den eneste måde at se tv-serier på jo at sluge dem kæmpestore maratonsessioner. Nå, men mere om det en anden gang og tilbage til emnet, for forsiden skal også lige have en kommentar med på vejen: jeg er ikke helt så imponeret, som jeg var af den til En storm af sværd, der var en lille smule mere dyster, skæbnesvanger og dynamisk. Det er nok mest dynamikken, der er tonet en anelse ned i den nye pga. den måde, lyset falder på. Ikke desto mindre synes jeg, den er flot og formidler den rigtige fornemmelse af fantasy.

Her er forlagets egen beskrivelse af handlingen i Kragernes rige

Kragernes rige er den fjerde bog i George R.R. Martins skelsættende serie En sang om is og ild.

Et splittet kongerige har omsider fred i sigte. Det virker for godt til at være sandt: Efter århundreders bitter strid og skæbnesvangre forræderier tvinges de syv magter, som deles om landet, til en usikker våbenhvile. Tilsyneladende . Efter den uhyrlige kong Joffreys død hersker Cersei nu som regent i Kongshavn. Robb Starks død har knækket rebellerne i nord, og hans søskende er spredt rundt om i hele kongeriget som frø på den golde jord. Der er stadig enkelte personer der gør krav på den engang så eftertragtede Jerntrone, men de er enten for svage eller for langt borte til at gøre deres krav effektivt gældende. Krigen, der i sit raseri var uden for kontrol i så lang tid, har fortæret sig selv. Efter hvert kulminerende slag varer det ikke længe, før de overlevende, fredløse, overløbere og ådselædere begynder at samle sig for at pille kød af de dødes knogler og myrde andre for at bemægtige sig rovet.

De menneskelige krager i De Syv Kongedømmer samles ved et festmåltid af aske. Der bliver planlagt dristige nye komplotter og dannet farlige nye alliancer, og overraskende ansigter – nogle velkendte, andre viser sig kun i forbigående – dukker frem fra en ildevarslende skumring af forgangne slag og kaos for at tage udfordringerne op, der venter ude i fremtiden. Det er en tid, da de kloge og ærgerrige, de svigefulde og viljestærke erhverver sig de færdigheder det skal til for at overleve i de skrækindjagende tider, der venter dem. Tiden er inde til for adelige og borgere, soldater og troldmænd, snigmordere og vismænd at gå sammen og sætte deres liv og lykke på spil. – For i kragernes rige er der mange om rovet – men kun få vil overleve.

Det amerikanske tv-selskab HBO er som bekendt i gang med en meget rost filmatisering under serietitlen Game of Thrones.

Forsiden til Aiglans Garde

Forsiden til Aiglans Garde

Blodig økse og undergangshimmel
Den anden dag postede jeg den nye forside til Vraggods, og nu er turen så kommet til Aiglans Garde. Den lynombruste daggert til Vraggods har fået dejligt mange positive kommentarer, så nu krydser jeg bare fingre for, at I tager lige så pænt imod den blodige økse, der kommer til at pryde Aiglans Garde.

Personligt er jeg ret vild med den undergangsstemning som illustratoren (den gode Karin Hald, der også står for daggerten) har fået fremmanet i motivet. Aiglans Garde er en slags stilhed før stormen i min serie, Abaddons Arv, så i min optik passer den ildevarslende stemning i motivet godt til historien. Og så har store blodindsmurte økser også en ganske fremtrædende plads i fortællingen. For selvom Aiglans Garde muligvis i det store billede er stilhed før stormen, så er det bestemt ikke, fordi det ikke “blæser” i dette bind af serien så at sige. Jeg lover solid action og stormfulde sekvenser.

Men nu er bogen jo ikke udkommet endnu, så jeg undlader at lukke mere op for posen for indeværende. Foreløbig håber jeg, I nyder forsiden, og så glæder jeg mig til at løfte sløret for, hvad der kommer til at ske. Jeg forestiller mig, at I får en lille forsmag i form nogle læseprøver fra romanen. Men der skal vi nok lige lidt længere hen.

© 2013 FantasyBøger Suffusion theme by Sayontan Sinha