FantasyBøger

Jeg har i et tidligere indlæg været inde på, at to af de vigtigste kendetegn ved fantasy verdener er kombinationen af noget genkendeligt med noget nyt og originalt – ofte i form af magi. For en mere udfoldet diskussion af emnet, vil jeg henvise til omtalte indlæg. Nedenfor findes som supplement en liste over fem af mine favoritter, når det kommer til fantasy verdener. Læsere med andre præferencer er naturligvis velkomne til at supplere med input i kommentarfeltet. Listen er i øvrigt sorteret efter serie og forfatter.

Mine top 5 fantasy verdener

Fantasy world #1 – George R. R. Martin: A Song of Ice and Fire
George R. R. Marting har med En sang om is og ild skabt et univers, der er fabelagtigt komplekst i sine politiske magtstrukturer. Herudover udspiller hans historie sig i et enormt geografisk område (herunder Westeros) med sideløbende handlingstråde, der skal koordineres over store afstande, hvilket er en kolossal logistisk udfordring i forhold til fx troppebevægelser. Og som om det ikke var nok, formår George R. R. Martin at få de magiske elementer i sin fortælling til at fylde både meget og meget lidt. Med det mener jeg, at lige netop de magiske elementer er centrale for handlingen, men ikke kommer til at skygge for persontegninger og tematisering af politik og magtforhold, der også er på spil i serien. Min ubetingede nummer et.

Fantasy world #2 – Robert Jordan: The Wheel of Time
The Wheel of Time er – lige som A Song of Ice and Fire ved at være en ældre traver. Ikke desto mindre holder Robert Jordans minutiøst opbyggede fantasy verden stadig 100 pct. Ligesom George R. R. Martins Westeros er Robert Jordans verdenskort helt enormt stort. Der er plads til adskillige uafhængige riger og forskellige politiske fraktioner, som for en stor dels vedkommende er defineret ved at være splittede i spørgsmålet om troldkvinderne fra det hvide tårn – Aes Sedai. Ud over størrelsen på verdenen har Robert Jordan også opbygget en meget detaljeret historisk baggrund for handlingen i bøgerne, hvilket betyder at The Wheel of Time ryger ind som en skarp nummer to på min liste.

Fantasy world #3 – Robin Hobb: Soldier Son
Robin Hobb har med sin Soldier Son-trilogi skabt et yderst interessant univers, der vækker mindelser om kolonialiseringen af Amerika. Dermed bevæger vi os en smule væk fra den klassiske high fantasy-verden. I stedet møder vi et samfund, der står på randen af industrialisering og er i færd med at fortrænge en urbefolkning fra de landområder, der står til at blive kolonialiseret. Verdensopbygningen indeholder dermed i sig selv en tematik omkring den vestlige verdens kolonialiseringestankegang, hvad angår både den helt konkrete kolonialiseringsbølge fra for godt 100 år siden samt en mere subtil diskussion af kulturel kolonialisering. En stærk nummer tre på listen over fantasy verdener.

Fantasy world #4 – Adrian Tchaikovsky: Shadows of the Apt
Adrian Tchaikovsky bevæger sig med sin serie Shadows of the Apt i de samme baner som Robin Hobb. I Shadows of the Apt møder læseren et samfund, der er endnu tættere på industrialiseringen end hos Robin Hobb. Samtidig er de humanoider, der befolker samfundet kendetegnet ved at være delt ind i en slags kaster, der hver især er defineret ved mentale såvel som fysiske egenskaber hentet fra insekternes verden. Fx møder vi både de flittige biller, der elsker teknik og ingeniørkunst og de mere gammeldags anlagte mantisser, der går op i arkaiske krigertraditioner. Alt dette kombineres med et veludført politisk spil og fortjener dermed en placering som nummer fire på listen.

Fantasy world #5 – J. R. R. Tolkien: Ringenes Herre
Man kan jo ikke komme uden om Tolkien, når vi snakker om fantasy verdener. Tolkien var sammen med C. S. Lewis med til at definere fantasy genren, som vi kender den i dag med enten helt fiktive verdener eller parallelverdener, som man kan krydse over i vha. fx et garderobeskab eller som i vore dages Harry Potter en magisk togstation. I Tolkiens fantasy verden Middle Earth tørner godt og ondt sammen i episk kamp om verdensherredømmet, og selvom karaktertegningerne kan virke lidt flade efter vor tids standarder, er Ringenes Herre alligevel så statelig en grand old man, at den skal med på listen som nummer 5.

Og jeg burde jo også nævne …
… folk som Steven Erikson, David Eddings, Jim Butcher, Raymond E. Feist, Joe Abercrombie, Patrick Rothfuss, Brent Weeks, Brandon Sanderson og mange flere, jeg ikke kan komme i tanker om lige nu. Men sagen er, at enten er det så længe siden, jeg har læst deres bøger, at jeg ikke helt kan huske dem, eller også synes jeg bare ikke, de er lige så gode til at bygge verdener, som ovenstående forfattere. Hvis I, kære læsere, mener noget andet, er I som sagt mere end velkomne til at give jeres besyv med i kommentarfeltet. Og mangler man inspiration til endnu flere fantasy verdener, er der her et link til Wikipedia, hvor der findes en virkelig udførlig liste over fantasy verdener – overskuelig og alfabetisk sorteret.

Fantasy worlds – uvirkelige verdener og dog alligevel så virkelighedstro. Hvad vil vi med dem? Og hvordan virker de?
Fantasy worlds – eller fantasy verdener er i virkeligheden (og ja, pun intended) en sjov størrelse. En forfatter eller rollespiller sætter sig ned og gør sit ypperste for at skabe en fuldkommen fiktiv verden med det formål at få den til at fremstå så realistisk som muligt. I kan nok høre, hvordan paradokset ånder os i nakken. Og så alligevel ikke. For jeg har nok taget munden for fuld, når jeg siger, at førnævnte verden skal være så realistisk som muligt. Succeskriteriet er nok snarere, at den skal kombinere fantasifulde nyskabelser med en grad af genkendelighed i et blandingsforhold, der gør, at vi som læsere eller på anden vis modtagere af en sådan fantasy verden kan plante vores mentale fødder solidt i det genkendelige, hvilket giver os overskuddet til nysgerrigt at række ud efter nyskabelserne. Og hvad mener jeg så med det? Jo, tag nu fx J. R. R. Tolkiens udødelige klassiker Ringenes Herre. Her møder vi nogle sjove, små væsner kaldet hobbitter. På overfladen er de temmelig forskellige fra mennesker, idet de kun er halvt så høje, går barfodede året rundt, lever i huller i jorden (omend ret hyggelige huller) og har ganske voldsomt behårede fødder. Til gengæld opfører de sig nøjagtig som vi mennesker gør det, idet de udviser hele spektret af menneskelige sindsstemninger lige fra kærlighed og venskab til had og jalousi. Herudover finder vi også kulturelt genkendelige træk såsom tetid og sociale visitter, der kan lede tankerne hen på en øvre, engelsk middelklasse.

Nyt og kendt kan blandes på mange måder
Herredet, hvor hobbitterne lever, er kun ét eksempel på, hvordan det genkendelige blandes med det nye. Jeg har før – for ikke at sige ofte – nævnt George R. R. Martin her på bloggen. George R. R. Martins serie En sang om is og ild handler ligesom J. R. R. Tolkiens bøger om det godes kamp mod det onde. Forskellen (og den er stor) er dog blot, at godt og ondt hos George R. R. Martin kun eksisterer som forskellige nuancer af gråt. Kampen foregår altså lige så meget inde i karaktererne, som den foregår imellem dem. Dermed kan man læse en diskurs om magt og dens påvirkning af mennesker ind i serien. Men det er en diskussion til en anden god gang. Hos George R. R. Martin består det genkendelige primært i de meget nuancerede karaktertegninger, vi som læsere kan spejle både vores gode og dårlige sider i, mens det nye og ukendte i høj grad er centreret omkring en ældgammel magisk trussel fra nord. Det er selvfølgelig alt for groft skitseret til på nogen måde at dække George R. R. Martins vanvittigt detaljerede fantasy verden, men jeg håber, I læsere vil bære over med mig. Jeg vil nemlig gerne frem til denne artikels hovedpointe, der lyder som følger:

Ofte vil de genkendelige elementer i fantasy verdener være at finde i de fællesskaber, vi møder i selvsamme verdener. I hvert fald i de af fællesskaberne, som er centreret omkring mennesker eller menneskelignende væsner. Med andre ord ser jeg mennesket og dets sociale interaktion og følelsesliv som en af de bærende kræfter i den genkendelighed, vi som læsere har brug for for at kunne leve os ind i det ukendte.

Og hvad konstituerer så det ukendte? Ja, den er straks værre. Det ukendte kan være mange ting. Men tit og ofte består det af elementer, der på én eller anden måde er magiske – et træk vi kender helt tilbage fra den undergenre af folkeviser, der går under betegnelsen trylleviser. Disse viser handler ofte om overgangen fra barn til voksen med de dertilhørende farer, der ofte er af seksuel karakter. Fx møder vi i tryllevisen German Gladensvend den magiske gam, der kan læses som en konkret manifestation af Germans moderbinding – en binding, der forhindrer ham i at blive voksen. Samtidig er gammen svært fascinerende alene i kraft af dens fremmedhed. Som små børn, der rækker ud efter solstråler på en støvet søndag eftermiddag, langer vores fantasi længselsfuldt ud for at indfange og undersøge dette nye og ukendte element i vores forestillingsverden. Nu er George R. R. Martins En sang om is og ild så langt fra nogen folkevise, men alligevel kan man lægge en lignende tematik ned over The White Walkers, der kommer snigende fra nord for at straffe mennesket for dets hang til indre kiv – en hang der fx forhindrer os i som race at opbygge varige og solide fællesskaber baseret på omsorg frem for magt.

Fantasy worlds er et stort emne at dække i en lille artikel
Det kan virke stedmoderligt at behandle et kæmpemæssigt emne som fantasy verdener i noget så kortfattet som et blogindlæg, og jeg er da også klar over, at jeg knapt nok har kradset i emnets overflade. Se derfor gerne dette indlæg som et oplæg til en diskussion om emnet frem for en afklaring af det. Og for at opsummere min hovedpointe: det genkendelige i fantasy verdener er ofte i min optik det menneskelige (fx følelser og fællesskaber), mens det ukendte tit består af magiske elementer, der på en eller anden måde enten føjer til eller truer det menneskelige. Og så skal man jo også huske på, at fantasy verdener også bare er noget, der skal nydes, uden at man nødvendigvis hele tiden skal reflektere over dem. Jeg regner med inden for en overskuelig fremtid at poste nogle eksempler på mine egne favoritter, når det kommer til fantasy verdener.