Dansk fantasy på trapperne – Jon Brændsgaard Toft barsler med romanen Laya

Den 28. november 2011 udgiver Forlaget Mellemgaard en fantasyroman af den unge danske fantasyforfatter Jon Brændsgaard Toft. Romanens titel bliver Laya. Jeg har tidligere anmeldt Vampyrkrøniken Elliot af Jon Brændsgaard Toft på en anden hjemmeside, og jeg flytter snart anmeldelsen over på Fantasybøger.com, så læserne også kan få glæde af den her. Laya lander om føje tid i min postkasse, og jeg ser frem til at stifte bekendskab med den. Foreløbig er jeg dog – som tidligere skrevet – igang med Natdværgen af A. Rune (første bind i Traia – trilogien). Den kommer der også snart en anmeldelse af her på bloggen. Jow jow – der er skam grøde i den danske fantasymuld for tiden.

Her er foreløbig Mellemgaards pressemeddelelse om Laya
For hver retning du går, for hvert valg du foretager, vil der i en anden verden være én magen til dig, der gør det modsatte. Sådan har det altid været. Der fi ndes et utal af parallelle verdener. Nogle af dem ligner vores til forveksling, mens andre ikke engang er befolket af mennesker.

Laya stammer fra en verden befolket af troldmænd og drager, hvor magien er i højsædet. En række begivenheder fører dog til, at hun ved et uheld ender i vores verden, i det moderne Glasgow. Her må hun lære at forstå en verden, der ikke kender til magi, samtidig med at hun må forsøge at fi nde en vej hjem. En udfordring som både kræver mod, opfindsomhed og tillid til det fremmede.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>