Abaddons Arv – gode danske fantasybøger for voksne

Vraggods af Sven Damgaard Oernstrup“Det er velskrevet og gedigen klassisk fantasy, som Sven Damgaard Ørnstrup her debuterer med.”

– Bibliotekernes lektører, 2010

Fakta om Abaddons Arv
– Første bind, Vraggods, udkom i 2010
– Andet bind, Aiglans Garde, udkom i 2013
Abaddons Arv henvender sig til voksne læsere og ældre teenagere
Abaddons Arv er high fantasy, men langtfra sort/hvid i sin fortælling
– Serien har fået rigtig fine anmeldelser

Mere om Abaddons Arv
Abaddons Arv foregår i et middelalderinspireret univers, der trues af en altødelæggende krig. Serien gør meget ud af ikke at lade det gode være hvidt og det onde sort. I stedet trives både det gode og det onde på begge sider af seriens konflikt, samtidig med at personerne også er mennesker, med alt hvad det indebærer af både gode og dårlige sider. Vold, sex og død eksisterer således side om side med ømhed, kærlighed og omsorg i en verden, hvor magi og en næsten glemt, men højt udviklet videnskab udgør nogle af de afgørende våben i den hastigt tilstundende krig.

Aiglans GardeAbaddons Arv er således fantasybøger af den nye skole, som blandt andet George R. R. Martin også skriver inden for. Det vil sige, at den heroiske fantasy smelter sammen med den mere renskurede high fantasy for at skabe et verdensbillede og en fortælling, som både bevæger sig helt nede i møget og samtidig spreder vingerne og giver læseren det store, episke schwung, som er en af fantasygenrens ypperste kendetegn.

Skæbne er ikke et tema i Abaddons Arv. Der er ingen, der er forudbestemt til noget som helst. Istedet drives fortællingen frem af de enkelte personers styrker og svagheder, deres ambitioner – eller mangel på samme. Bibliotekerne roser serien. De siger blandt andet: “Forhåbentlig bliver denne serie en succes, da original dansk fantasy for ældre teenagere og voksne er noget af en mangelvare.”

Lidt om Sven Damgaard Ørnstrup
Sven Damgaard Ørnstrup er bosat i Hørning, uddannet cand. mag. i Nordisk sprog og litteratur samt film og tv og underviser til daglig som gymnasielærer i dansk og mediefag. Læs mere om Sven her.

15 thoughts on “Abaddons Arv – gode danske fantasybøger for voksne

  1. Hej Sven
    Jeg er selv helt vild med “A Song of Ice and Fire” serien, så jeg har lyst til at læse din bog. Kan det virkelig passe at man ikke kan købe den nogen steder i det digitale epub format? Nu har jeg netop købt en ebogslæser i dyre domme, for at slippe for at have fysiske bøger stående og for nemmere at kunne tage en større bogudvalg med i toget og på rejser.
    Hvis ikke den findes digitalt, er der så planer om at den udkommer digitalt?

    • Hej Theis,
      Ja, desværre er den ikke udkommet som ebog endnu. Jeg har bestemt planer om, at det skal ske, men jeg kan ikke give dig en tidsramme. Jeg er netop færdig med bind to og skal til at igang med detaljerne omkring udgivelsen. I den forbindelse vil jeg også se på e-bogsmulighederne for begge bøger, da jeg har den holdning, at man ganske enkelt ikke bør udkomme som forfatter i vore dage uden at have det format med på paletten. Det bør altså være et spørgsmål om tid. Men der kan sagtens gå måneder, hvis jeg skal være realistisk.

      Jeg er i øvrigt rigtig glad for, at du har lyst til at læse bogen – det varmer altid at få at vide 🙂

      Hvis du ikke har mod på at købe papirsversionen og rode reolen til med den, så kan den også lånes på alle landets biblioteker.

  2. Hej Sven.
    Din bog lyder rigtig spændende så den bliver her med tilføjet på to read listen

    Og så vil jeg bare sige tak fordi du vil dele min blog på din side.
    og at du bliver tilføjet på min.

    Hilsen Marie/ laesehestendks.wordpress.com/

    • Hej Marie,

      Super dejligt at høre, at du har lyst til at læse min bog! Jeg håber, du kan lide den. Og tusind tak for tilføjelsen på din blogroll – den er jeg rigtig glad for 🙂

      Vh Sven

  3. Hej Sven,

    Jeg har netop læst “Vraggods”, som jeg fandt ved et tilfælde på biblioteket. Jeg læste den på tre dage, da jeg havde svært ved at lægge den fra mig igen. Dernæst spurtede jeg på biblioteket for at låne næste bog i serien -som ikke er udkommet endnu, viser det sig! Så er der vel strengt taget ikke rigtigt tale om en serie endnu?
    Men skal da klart læse fortsættelsen, når den engang udkommer!
    🙂 Majbritt

    • Hej Majbritt,

      Hvor ER det bare dejligt at høre! Jeg bliver altid så glad, når folk fortæller mig, at de kan lide Vraggods. Og nej, en serie er det vel ikke helt endnu. Men næsten 🙂 Jeg kan nemlig glæde dig med, at nummer to faktisk er lige ved at være færdig. Jeg sidder i denne tid og lægger sidste hånd på korrekturlæsningen, mens min illustrator er ved at lave forsiden. Så et par måneder eller sådan noget, og så skulle du kunne læse, hvad der videre kommer til at ske med Marlen, Erik og Odd. Jeg regner i øvrigt med at læse op af det næsten færdige manuskript på den fantasybogmesse, der bliver afholdt på Herlufholms Kostskole den 15. og 16. september. Så hvis du er tilstede der, kan du få en lille forsmag 🙂 Ellers holder jeg jer opdateret herinde på bloggen om, hvornår bind to udkommer …

      Bedste hilsner Sven

    • Mange tak! Jeg håber på, den kommer som ebog inden alt for længe, og den bliver jo nok billigere end papirsudgaven 🙂

      Nu kommer bind to i serien også lige om ikke særlig længe, og så er det om at have læst bind et inden 😉 …

        • Uha uha, jeg må nok desværre skuffe. Mit liv er fuldt af småbørn i disse år ved siden af mit fuldtidsarbejde, så skriveriet og relaterede projekter er sat lidt på standby af hensyn til familien – og mit eget helbred 😉

    • Beklager det sene svar, men du kunne måske overveje den bog, der hedder “Fantaslitteratur” af forfatteren Bilbo Egelund.

  4. Hej Svend
    Jeg er lige blevet færdig med at læse Aiglans Garde, hvilket er en sand fornøjelse. Så jeg vil bare sige tak for et par gode bøger og at jeg venter spændt på nr 3…… som forhåbentlig kommer snart? 😉
    VH Heidi

    • Årh, tusind tak for de rosende ord! Det er virkelig dejligt at høre. Jeg må nok desværre skuffe dig mht. treerens udgivelsesdato. Jeg blev nemlig far kort efter at toeren udkom, og det betyder, at jeg ikke får skrevet noget videre for tiden, så treeren har lidt lange udsigter :/ men det ændrer ikke ved, at jeg er rigtig glad for at høre, at du nød toeren!

Leave a Reply to Majbritt Cancel reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *