Fantasy bøger af Robin Hobb: Soldier Son trilogien

Soldier Son Trilogien

Soldier Son trilogien af Robin Hobb er helt fantastisk læseværdig.

Serien består af følgende fantasy bøger:

Shaman’s Crossing (2005)
Forest Mage (2006)
Renegade’s Magic (2008)

Soldier Son trilogien foregår i sin egen verden i modsætning til de mange af Robin Hobbs andre fantasy bøger, der udspiller sig i den verden, hvor hendes første fantasyserie, Faarseer-serien, fandt sted. Soldier Son serien udmærker sig ved ikke at ligne nogle andre fantasyserier, jeg kan komme i tanker om. Teknologisk set er samfundet i Soldier Son længere fremme end det meste andet high fantasy, der er skrevet, idet geværer og pistoler hører til dagens orden. Kampen mellem det gode og det onde – istedet for at finde sted mellem to hære på samme teknologiske stade – udspiller sig mellem en koloniserende magt, der benytter sig af omtalte skydevåben, mens modstanderen er et ældre stammesamfund, der forlader sig på magi.

Fantasy bøger med postkolonialistisk dimension

Ovenstående forhold giver lige netop disse fantasy bøger en postkolonialistisk dimension, hvilket gør bøgerne meget dobbelttydige. Traditionelt er det nemlig kolonimagterne, der er skurkene. Og det er det for så vidt også i Soldier Son bøgerne. Men samtidig stammer hovedpersonen, Nevarre, fra det koloniserende samfund, og da Nevarre er en ganske sympatisk fyr, kan det ofte være svært at finde ud af, hvem man egentlig skal holde med – ja, ofte kan det sågar være et valg mellem to onder – og det sætter læseren i en dejlig prekær situation!

Ud over Soldier Son bøgerne kan jeg også anbefale Liveship Traders af Robin Hobb.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *