Fantasy bøger af Steven Erikson: Malazan Book of the Fallen

Malazan Book of the Fallen af Steven Erikson

Steven Erikson er en canadisk antropolog, arkæolog og ikke mindst fantasyforfatter. Han er nok bedst kendt for fantasy serien Malazan Book of the Fallen. Den første bog i Malazan Book of the Fallen udkom i 1999, og derefter er det gået slag i slag med fantasy bogen The Crippled God som sidste skud på stammen i 2011. The Crippled God skulle ifølge Steven Erikson selv være den sidste bog i serien.

Oversigt over fantasy bøgerne i “Malazan Book of the Fallen”

Gardens of the Moon (1999)
Deadhouse Gates (2000)
Memories of Ice (2001)
House of Chains (2002)
Midnight Tides (2004)
The Bonehunters (2006)
Reaper’s Gale (2007)
Toll the Hounds (2008)
Dust of Dreams (2009)
The Crippled God (2011)

Personligt har jeg endnu kun læst Gardens of the Moon, Deadhouse Gates og Memories of Ice. Det har til gengæld været en god oplevelse, så resten af serien skal helt sikkert læses på et senere tidspunkt. Hvis du selv har læst flere af Steven Eriksons fantasy bøger, end jeg har, er du mere end velkommen til at efterlade en kommentar om serien – det er du såmænd under alle omstændigheder!

Kompleks og “beskidt” fantasy serie

Malazan Book of the Fallen er en af de mest komplekse fantasyserier, jeg er stødt på. Der er umanerlig mange steder og personer, man som læser skal holde styr på, og de enkelte racers og befolkningers samfund og religioner er yderst detaljeret beskrevet. Man skulle tro, at det ville gøre bøgerne tunge og svære at læse, men det er heldigvis ikke tilfældet, hvilket i høj grad må tilskrives Steven Eriksons levende sprog og evne til at drive de forskellige handlingstråde frem.

Enkelte svipsere, men trods alt masser af fede plotlinjer

Med et persongalleri på størrelse med Danmarks befolkning bliver der selvfølgelig skabt rum for, at nogle karakterers historier er mere spændende end andres. Særligt fordi mange af historierne foregår tilsyneladende uafhængigt af hinanden på steder, der ligger tusinde af kilometer adskilt. I det lys vil der uværgerligt være fortællinger, som fanger mere end andre, fordi de er så forskellige. En af mine egne favoritter er den, der følger Anomander Rake, der er ærkemagiker for Tiste Andii racen. I Memories of Ice deltager Anomander Rake og hans flyvende fæstning, “Moon’s Spawn” i en plotlinje, der er både tragisk og heroisk i sit tilsnit, hvilket går lige i blodet på undertegnede. Og så har jeg ikke sagt for meget.

Som sagt har jeg selv kun læst de første tre fantasy bøger i Malazan Book of the Fallen, og det er endda ved at være lidt for længe siden. Så hvis du skulle ligge inde med mere friske erindringer om serien, er du meget velkommen til at dele dem i kommentarfeltet nedenfor!

3 thoughts on “Fantasy bøger af Steven Erikson: Malazan Book of the Fallen

  1. Jeg er 300 sider inde i nr. 6 “The Bonehunters”, og jeg kan næsten ikke slippe den. Jeg skal lige nå at læse lidt om morgenen, inden det er afsted på arbejde….og sådan er det nærmest hele dagen, har jeg 10 minutter, så sidder jeg med næsen i bogen. Og når jeg er færdig, så går der ikke mange 5 minutter, før næste bind er ude af reolen – sådan har det været, siden jeg begyndte på den første.

    Bøgerne er meget spændende og medrivende. De er skrevet, så man danner sin egen film inde bag øjnene, mens man læser. Smukt og detaljeret, men også grusomt og skræmmende.

    Der er afsnit hist og pist, som jeg synes kan være lidt svære og tunge og komme igennem, men det er ikke noget, der skal afskrække en fantasy elsker fra at læse dem.

    Jeg kan ikke andet end at anbefale dem.

    Beste hilsner,
    Dorthe

    • Det er godt at høre. Det kan være, jeg skal genlæse de bøger, jeg allerede har læst i serien samt læse dem, jeg ikke har fået læst, når jeg bliver færdig med det raid, jeg lige nu er igang med i A Song of Ice and Fire :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *