Fantasy worlds

Fantasy worlds – uvirkelige verdener og dog alligevel så virkelighedstro. Hvad vil vi med dem? Og hvordan virker de?
Fantasy worlds – eller fantasy verdener er i virkeligheden (og ja, pun intended) en sjov størrelse. En forfatter eller rollespiller sætter sig ned og gør sit ypperste for at skabe en fuldkommen fiktiv verden med det formål at få den til at fremstå så realistisk som muligt. I kan nok høre, hvordan paradokset ånder os i nakken. Og så alligevel ikke. For jeg har nok taget munden for fuld, når jeg siger, at førnævnte verden skal være så realistisk som muligt. Succeskriteriet er nok snarere, at den skal kombinere fantasifulde nyskabelser med en grad af genkendelighed i et blandingsforhold, der gør, at vi som læsere eller på anden vis modtagere af en sådan fantasy verden kan plante vores mentale fødder solidt i det genkendelige, hvilket giver os overskuddet til nysgerrigt at række ud efter nyskabelserne. Og hvad mener jeg så med det? Jo, tag nu fx J. R. R. Tolkiens udødelige klassiker Ringenes Herre. Her møder vi nogle sjove, små væsner kaldet hobbitter. På overfladen er de temmelig forskellige fra mennesker, idet de kun er halvt så høje, går barfodede året rundt, lever i huller i jorden (omend ret hyggelige huller) og har ganske voldsomt behårede fødder. Til gengæld opfører de sig nøjagtig som vi mennesker gør det, idet de udviser hele spektret af menneskelige sindsstemninger lige fra kærlighed og venskab til had og jalousi. Herudover finder vi også kulturelt genkendelige træk såsom tetid og sociale visitter, der kan lede tankerne hen på en øvre, engelsk middelklasse.

Nyt og kendt kan blandes på mange måder
Herredet, hvor hobbitterne lever, er kun ét eksempel på, hvordan det genkendelige blandes med det nye. Jeg har før – for ikke at sige ofte – nævnt George R. R. Martin her på bloggen. George R. R. Martins serie En sang om is og ild handler ligesom J. R. R. Tolkiens bøger om det godes kamp mod det onde. Forskellen (og den er stor) er dog blot, at godt og ondt hos George R. R. Martin kun eksisterer som forskellige nuancer af gråt. Kampen foregår altså lige så meget inde i karaktererne, som den foregår imellem dem. Dermed kan man læse en diskurs om magt og dens påvirkning af mennesker ind i serien. Men det er en diskussion til en anden god gang. Hos George R. R. Martin består det genkendelige primært i de meget nuancerede karaktertegninger, vi som læsere kan spejle både vores gode og dårlige sider i, mens det nye og ukendte i høj grad er centreret omkring en ældgammel magisk trussel fra nord. Det er selvfølgelig alt for groft skitseret til på nogen måde at dække George R. R. Martins vanvittigt detaljerede fantasy verden, men jeg håber, I læsere vil bære over med mig. Jeg vil nemlig gerne frem til denne artikels hovedpointe, der lyder som følger:

Ofte vil de genkendelige elementer i fantasy verdener være at finde i de fællesskaber, vi møder i selvsamme verdener. I hvert fald i de af fællesskaberne, som er centreret omkring mennesker eller menneskelignende væsner. Med andre ord ser jeg mennesket og dets sociale interaktion og følelsesliv som en af de bærende kræfter i den genkendelighed, vi som læsere har brug for for at kunne leve os ind i det ukendte.

Og hvad konstituerer så det ukendte? Ja, den er straks værre. Det ukendte kan være mange ting. Men tit og ofte består det af elementer, der på én eller anden måde er magiske – et træk vi kender helt tilbage fra den undergenre af folkeviser, der går under betegnelsen trylleviser. Disse viser handler ofte om overgangen fra barn til voksen med de dertilhørende farer, der ofte er af seksuel karakter. Fx møder vi i tryllevisen German Gladensvend den magiske gam, der kan læses som en konkret manifestation af Germans moderbinding – en binding, der forhindrer ham i at blive voksen. Samtidig er gammen svært fascinerende alene i kraft af dens fremmedhed. Som små børn, der rækker ud efter solstråler på en støvet søndag eftermiddag, langer vores fantasi længselsfuldt ud for at indfange og undersøge dette nye og ukendte element i vores forestillingsverden. Nu er George R. R. Martins En sang om is og ild så langt fra nogen folkevise, men alligevel kan man lægge en lignende tematik ned over The White Walkers, der kommer snigende fra nord for at straffe mennesket for dets hang til indre kiv – en hang der fx forhindrer os i som race at opbygge varige og solide fællesskaber baseret på omsorg frem for magt.

Fantasy worlds er et stort emne at dække i en lille artikel
Det kan virke stedmoderligt at behandle et kæmpemæssigt emne som fantasy verdener i noget så kortfattet som et blogindlæg, og jeg er da også klar over, at jeg knapt nok har kradset i emnets overflade. Se derfor gerne dette indlæg som et oplæg til en diskussion om emnet frem for en afklaring af det. Og for at opsummere min hovedpointe: det genkendelige i fantasy verdener er ofte i min optik det menneskelige (fx følelser og fællesskaber), mens det ukendte tit består af magiske elementer, der på en eller anden måde enten føjer til eller truer det menneskelige. Og så skal man jo også huske på, at fantasy verdener også bare er noget, der skal nydes, uden at man nødvendigvis hele tiden skal reflektere over dem. Jeg regner med inden for en overskuelig fremtid at poste nogle eksempler på mine egne favoritter, når det kommer til fantasy verdener.