Game of Thrones: afsnit 3, “Lord Snow”

Ned Stark og Jaime Lannister i en følelsesladet meningsudveksling

Så fik jeg set tredje afsnit af Game of Thrones. Det var nøjagtigt lige så godt som de foregående, og jeg er nu officielt afhængig – nøjagtig lige så afhængig, som jeg i sin tid blev af Game of Thrones-bøgerne.

I afsnit tre af Game of Thrones ankommer Ned Stark til Kings Landing og opdager til sin forfærdelse, at Kong Robert Baretheon er dybt forgældet. Og at det er den intrigante Lannisterfamilie, som er kreditorer. Ned Stark møder desuden Petyr Baelish, som er Neds kones tidligere flamme. Petyr går også under navnet “Littlefinger” og er som de fleste andre i Kings Landing temmelig flossen i kanterne. Han er dog langt fra den værste. Langtfra …

Mod nord på The Wall går det op for Neds uægte søn, Jon Snow, at han ved at melde sig til The Black Watch, der vogter de sydlige riger mod nordens uhyrer, på ingen måde er kommet i himmerige. Snarere tvært i mod. Han har dog aflagt sin ed, så han må affinde sig med situationen. Dyster om end den er.

Stadig tro mod bøgerne

Efter tre afsnit er Game of Thones stadig tro mod George R. R. Martins romanforlæg, hvilket en storfan som jeg kun kan bifalde. Jeg havde et øjebliks tvivl, da Petyr Baelish tonede frem på skærmen. Ikke fordi hans tilstedeværelse er i uoverensstemmelse med bøgerne, men fordi Petyr Baelish spilles af Aiden Gillen, som også har en fremtrædende rolle i The Wire – en anden af mine yndlings tv-serier. Et øjeblik følte jeg mig derfor hensat til Baltimore, hvor The Wire foregår, hvilket naturligvis ikke er det mest fantasyagtige sted, man kan forestille sig. Heldigvis gik fornemmelsen snart over, og Aiden Gillen begyndte hurtigt at høre til i Game of Thrones-universet. Det skyldes ikke mindst en solid skuespilspræstation fra hans side.

I det hele taget spiller samtlige medvirkende fantastisk, og jeg vil i særdeleshed fremhæve Maisie Williams, der spiller Arya Stark. Børneskuespillere af den kaliber er ikke nemme at opdrive! Også Peter Dinklage, som spiller Tyrion Lannister, fortsætter med at overbevise.

Under sydlige himmelstrøg

Det, der kom mest bag på mig i afsnit 3 (Lord Snow), var nok i virkeligheden udformningen af Kings Landing (hovedstaden). Det er første afsnit, hvor vi som seere for alvor stifter bekendtskab med Kings Landing, og jeg må sige, at den minder meget lidt om den by, jeg forestillede mig, da jeg læste Game of Thrones-bøgerne (A Song of Ice and Fire). Dengang så jeg for mit indre øje noget i retning af et middelalderligt London med lidt drilske solstrejf jævnligt afløst af tåge og regn. Istedet ligner Kings Landing snarere en rig købstad fra Norditalien, hvor Medicierne kunne have haft hjemme. Jeg er ikke helt sikker på, om det gør mig noget eller ej. Men jeg skal i hvert fald lige vænne mig til det.

Alt i alt er tredje afsnit dog mindst lige så godt som de to foregående. Der mangler stadig at komme rigtig gang i de helt store konflikter, men på det område er bøgerne også længe om at komme i omdrejninger, så det gør ikke noget. Desuden er alt det, der ellers foregår, mere end spændende nok til at holde mig klistret til skærmen med magisk superlim.

Generelt er jeg i det hele taget så meget oppe at ræse over Game of Thrones, at jeg meget snart bliver nødt til at læse bøgerne igen! Ikke mindst fordi næste bind, A Dance with Dragons, udkommer 12. juli 2011. Damn, jeg glæder mig!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>