Game of Thrones DVD release

Hvornår udkommer Game of Thrones på DVD?

Rygterne vil vide, at første sæson af Game of Thrones udkommer på DVD i februar eller marts 2012. Amazon har dog allerede åbnet for forudbestillinger.

Det er fansitet Westeros.org der spår om datoen for DVD releasen af Game of Thrones. Og de indrømmer da også, at februar er forholdsvist optimistisk. Forudsigelsen er nemlig baseret på det faktum, at HBO normalt først udgiver en hel sæson af en serie på DVD en måned eller to før den næste sæson bliver sendt på tv. Og hvis anden sæson af Game of Thrones bliver sendt på samme tid af året som første sæson (sendt i april / maj 2011), er februar nok lige vel tidligt at håbe på – marts er mere sandsynlig …

Det dermed ud til, at der endnu er et godt stykke tid, til boxsættet skal pryde min reol – selvom man selvfølgelig altid har lov til at håbe på, at HBO skulle begå en undtagelse, der bekræfter reglen …

Heldigvis har ikke alting så lange udsigter. Der er nu nemlig kun 14 dage til A Dance with Dragons udkommer (12. juli 2011). A Dance with Dragons er femte bind i George R. R. Martins helstøbte fantasy serie A Song of Ice and Fire, der danner forlægget for Game of Thrones. Ved den søde grød, hvor jeg dog bare ikke kan vente!!!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>