Ny tv-serie: The White Queen

The White QueenJeg har vist været uopmærksom …
I hvert fald ser det ud til, at mens jeg har rejst rundt i Europa, grillet, slikket sol, badet og generelt bare nydt sommeren og det gode vejr, ja så har en ny tv-serie fået premiere. The White Queen er titlen, og den foregår i England i 1400-tallet, hvor familierne Lancaster og York kæmper om magten i rose-krigene. Serien er baseret på forfatteren Philippa Gregory‘s romanserie The War of The Roses, der udkom mellem 2009 og 2013. Politiken har lavet en anmeldelse af serien her, hvor anmelderen, Henrik Palle, er overvejende positiv. Bl.a. skulle serien være ekstremt velproduceret og ikke så bornert som andre historiske serier ellers kan have ry for at være. Lagengymnastik er jo nærmest et must i vore dage, hvis man vil sælge en tv-serie, og det skulle der vist ikke skorte på. Skal man tro nedenstående trailer, kommer der heller ikke til at mangle vold. Så sex og vold … det er jo en udmærket start. Hvis så bare historien og karaktererne holder, så kan det jo gå hen at blive ret fantastisk. Jeg glæder mig i hvert fald til at snuse til den.

Traileren til The White Queen

6 thoughts on “Ny tv-serie: The White Queen

  1. Der er også “Da Vinci’s Demons”, hvis 1. sæson på 8 episoder jeg har fulgt på Viaplays streamingservice (hyppigt irriteret over at seriens mørke cinematigrafi er sværtforenelig med den dansk sommersol, der smider rå mængder af fotoner ned mod mit domicil det meste af døgnet). På trods af at de har fået navnet galt (man henviser IKKE korrekt/formelt til en mand ved at bruge hans toponym!), så er der mange gode ting i serien. De slipper ret godt fra den svære kunst at portrættere en hovedperson der er et geni, og jeg glæder mig rigtig meget til 2. sæson, selv om der er længe til…

    • Cool. Den kender jeg heller ikke. Må have tjekket den ud! Tak for tippet!! Og ja, sommersol og serier er ofte uforenelige størrelser – men så kan vi jo “glæde” os over, at den danske sommer ofte er overskyet ;)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>