Prometheus trailer 2012

I dag var jeg i biografen og se Iron Sky. Det var en herlig sort science fiction komedie, som kun en flok gale finner kan lave det. Anmeldelse følger snarest. Men før biografen blændede op for Iron Sky, blev jeg udsat for en trailer til Prometheus – en science fiction film, der ifølge Kino.dk får premiere i de danske biografer den 31. maj. Og mand(!) hvor ser den fed ud! Jeg måtte straks på youtube og se traileren igen, da jeg kom hjem. Og jeg vil ikke undlade at dele den her. Ideen med at aliens har været på jorden før er godt nok ikke ny – den så vi fx også i Det femte element, men alligevel er der bare noget ved de der rum-ekspeditionsfilm. Noget frontieragtigt, der næsten smager af western – blot iblandet high tech, space command, dystert-støvede grå rumlandskaber og en masse andre fede ting, jeg slet ikke kan finde ord for lige nu. Det er bestemt ikke så tosset at være biografgænger i denne tid.

Den officielle trailer til Prometheus. Enjoy.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>