Skammerens datter på Østre Gasværk

Billedet stammer fra den føste forestilling og er lånt fra Østre Gasværks pressemateriale

Billedet stammer fra den første forestilling og er lånt fra Østre Gasværks pressemateriale

Den 29. oktober til 29. december spiller Lene Kaaberbøls Skammerens Datter på Østre Gasværk
Østre Gasværk har tidligere sat første del af Lene Kaaberbøls Skammer-serie op som teaterstykke, og nu samler teatret de sidste tre bind i serien i en del 2. Jeg har sat mit præg på programmet i form af en introducerende tekst til fantasygenren. Jeg kan ikke offentliggøre den her. Ikke endnu i hvert fald – vi må se, om sløret kan blive løftet for noget senere. Men kort sagt handler det bl.a. om, hvordan de fantastiske elementer i fantasy påvirker os som læsere. Det har været rigtig sjovt at skrive teksten, for selvom jeg selvfølgelig går rundt med en masse tanker om det emne, bliver det hele alligevel en lille smule skarpere af at få det ned på papir. Uanset om jeg ved en senere lejlighed får lov til at offentliggøre teksten til programmet her på sitet, så kunne jeg i hvert fald godt finde på at blogge lidt mere om det.

Men i første omgang skal det handle om Skammerens datter som teaterforestilling. Den første del blev ifølge Østre Gasværk set af 53.000 mennesker, så mon ikke der er en publikumsucces i vente? Jeg har indsat Østre Gasværks omtale af forestillingen nedenfor, og her er et link til deres hjemmeside. Hvis ikke København var så langt væk, når man lige har fået en baby, så kunne jeg godt finde på at tage over at se forestillingen. Billederne fra den første ser i hvert fald fede ud – der er gjort masser ud af kulisser og kostumer, og det er vigtigt, at de elementer er i orden, når vi har med fantasy at gøre, for det er dem, der svarer til de beskrivende passager i fantasyromaner, og det er langt hed ad vejen disse passager (og kostumer og kulisser), der vækker det fantastiske til live. Nå, men her er omtalen (og skynd jer at booke en billet. Der er allerede flere dage, der er udsolgt):

Skammerens Datter tog landet med storm. 53.000 store børn og voksne så første del af Lene Kaaberbøls roman-hit få fantasifuldt liv i Østre Gasværks stemningsfulde scene.

Nu kommer Skammerens Datter 2 – Det endelige opgør, som samler de sidste tre bøger i Lene Kaaberbøls Skammer-serie.

Skammerens datter, Dina, har søgt ly fra dragefyrsten Drakan sammen med sin familie, sin veninde Rosa og Nicodemus Ravens, den retmæssige fyrste af Dunark.

Men Drakan helmer ikke, før hans fjender er tilintetgjort. Samtidig dukker en skygge fra fortiden op og skaber splid i den lille gruppe… Timen for det endelige opgør med Drakan og dragens orden er kommet!

Tag med hele familien på sidste del af Skammerens Datters eventyr og giv jer hen til fantasiens dragende univers. Mere gys og fryd, et gigantisk søuhyre og nye gribende sange med nordiske ur-toner.

NB! Skammerens Datter 2 kan sagtens opleves uden forudgående kendskab til Skammerens Datter 1.

Forestillingen varer ca. 2 timer og 30 minutter inkl. pause

4 thoughts on “Skammerens datter på Østre Gasværk

  1. Var inde at se forestillingen sidste år og der er også allerede blevet bestilt billet til både det 1′eren og 2′eren i år. Jeg synes at forestillingen sidste år var super god.

  2. Hej Sven.
    Jeg var inde og se Skammerens Datter 2 i lørdags og ville da lige smide en kommentar her. Det er en god tekst du har skrevet i programmet. Den gjorde mig i hvert fald opmærksom på nogle ting omkring fantasygenren som jeg ikke har været opmærksom på, men sagtens kan nikke genkendende til.

    • Hej Kathrine,

      Årh mange tak!!! Det er dejligt at høre :D Forestillingen skulle også være god, har jeg ladet mig fortælle?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>