Skrivning: en ny blog

Forleden nævnte jeg, at jeg planlægger at oprette en helt ny kategori med skrivetips her på bloggen. I den mellemliggende tid har jeg gået og tygget lidt på tingene, og jeg er kommet frem til, at det ikke er godt nok bare at have en kategori til den slags. Derfor har jeg oprettet en helt ny blog, hvor jeg fremover vil poste skrivetips i vanlig sporadisk stil, hvilket vil sige, at I godt kan forvente, at mine tanker om skrivning vil vælte ind på bloggen i nogle perioder, mens der i andre perioder vil være nøjagtig lige så dødt som i en almindelig dansk folkekirke søndag morgen klokken ti.

Nå, men for at vende tilbage til mine overvejelser, så var det jo sådan, at jeg efter således at have taget beslutningen om at oprette en helt ny blog til mine tanker om skrivning, gik på jagt efter et domænenavn. Og her var jeg heldig! For lur mig lige, om jeg ikke har fundet det helt rigtige domæne! Simpelt, sigende og ikke mindst Googlevenligt: Skrivning.com. Velkommen derinde. Jeg håber, I kan bruge mine tanker til noget. Jeg regner i øvrigt med i ny og næ at nævne her på bloggen, hvis jeg synes, der foregår noget særligt interessant ovre på Skrivning.com.

2 thoughts on “Skrivning: en ny blog

  1. Meget spændende indlæg, elsker at læse bøger generelt, synes da helt klart du bør springe dig ud i det :)
    Har også lige været inde på skriving.com, yderst flot og velovervejet side, og det samme med denne blog :) Skal da helt klart tilbage hertil og læse noget mere :)

    Kærlig hilsen
    Maria fra OpskrifterPåKager.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>