Thor Tidemand: Sølvklingesagaen

Forsiden til De skjulte porte - bind to i Sølvklingesagaen

Forsiden til De skjulte porte – bind to i Sølvklingesagaen

Sølvklingesagaen er dansk high fantasy skrevet af den i skrivende stund blot 19-årige Thor Tidemand.
Der udkommer masser af ny dansk fantasy i disse år. Særligt forlaget Mellemgaard sprøjter fantasy ud i et tempo, jeg slet ikke kan følge med i, men også Tellerup er med på bølgen med fx forfatteren Lene Dybdahl. Og sørme om ikke der også findes et lille upåagtet forlag ved navn Forlaget Tidemands, der udgiver en dansk fantasyserie med titlen Sølvklingesagaen.

Sølvklingeseriens forfatter hedder Thor Tidemand, så lur mig, om der mon ikke er tale om et familieforetagende, hvor sønnike står for de kreative udfoldelser. I 2011 udkom i hvert fald Sværdenes kalden fra den dengang (så vidt jeg er orienteret) kun 17-årige Thor Tidemands hånd, og i 2012 så andet bind, der bærer titlen De skjulte porte, dagens lys. For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at årstallene er nogle, jeg har slumpet mig frem til, da jeg ikke har kunnet finde dem sort på hvidt. Hvis nogen ved noget, jeg ikke ved, er I velkomne til at sige til.

Jeg har ikke selv læst Sølvklingesagaen, og jeg får desværre nok heller ikke tid til det i løbet af de næste måneder, men det betyder jo ikke, at den ikke skal have en lille omtale med på vejen. Så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, er Sølvklingesagaen af Thor Tidemand klassisk high fantasy med orker og elvere, og i lektørudtalelsen for Sværdenes kalden hedder det sig bl.a., at orkerne er godt og nuanceret portrætteret. Som sagt har jeg for meget om ørerne til at læse og anmelde Sølvklingesagaen inden for en overskuelig fremtid, men her er indledningen til prologen. Så kan I selv forsøge at dømme, om det er noget for jer. Den virker helt Tolkiensk i sin grundige tilgang til de mytologiske aspekter af verdensopbygningen. Og lad os da så også lige stoppe op et øjeblik og glæde os lidt over, at fantasy i den grad er eksploderet inden for de senere år, hvad angår udgivelser på dansk … ahh kan I mærke tilfredsheden? Nå, men her er prologen.

Starten på Sølvklingesagaens prolog fra forlagets hjemmeside

Qualmora er den verden, Sølvklingesagaens handling udspilles i.
Her er prologen til Sværdenes Kalden. Den vil bringe stor viden og forståelse til læseren, når han har læst bogen. Inden da kan den kun være inspiration til at læse den!

Prolog
Den Første Æra – Højfyrsternes Alder

I tidernes morgen vågnede syv mægtige brødre, og selvom det kun var med få minutters mellemrum, betød de få minutter mere end hundrede af år. Brødrene var de første levende elvere, der åbnede øjnene og indåndede den milde luft omkring dem. De var elverfyrsterne; de syv der med tiden blev de sagnopspundne højfyrster. Alle syv elvermænd var født med overmenneskelige kræfter, kræfter som alle fremtidige elvermænd såvel som elverkvinder ville besidde, men i de syv fyrster var de dog stærkest. Fyrsterne var hurtige som vinden, stærke som almægtige kæmper, urokkelige som bjerge, lydløse som de flyvende ørne og kloge som de ældste træer i deres skove. Med deres evner kunne de bevæge sig som et enkelt vindpust og ligeså stille som et blad i luften, men alligevel knuse en træstamme med den ene hånd eller gribe en pil med to fingre.

Thor Tidemand har i øvrigt været interviewet til Horsens Folkeblad, hvor han udtaler, at han er ved at få Sølvklingesagaen oversat til engelsk af en oversætter ved navn Gordon Alcock med det formål at få den antaget på et engelsk forlag. Det er ambitiøst. Jeg håber, det lykkes for ham! Go for it Thor!

Har du læst Sølvklingesagaen? Og kan den anbefales?

10 thoughts on “Thor Tidemand: Sølvklingesagaen

  1. Ved lyden af familieforetagende, er der en muskel som trækker sig sammen ved erindringen om Christopher Paolinis manglende kvaliteter. Ikke at det nødvendigvis behøver at være således med Thor Tidemand, men min skepsis lyder meget på, om forældrene har haft et kritisk nok øje til sønnens værker, eller om dette er et bud på en dansk Eragon. Dog vil jeg, hvis jeg en dag giver mig i kast med Søvlklingesagaen, vil jeg dog trods alt gøre det med positive stemte forventninger.

    • Ja, familier kan ofte have et blindt punkt for hinandens manglende kompetencer. Men lige som dig har jeg tænkt mig at møde serien med en positiv indstilling og håbe, at den ikke skuffer. Er Paolini virkelig så dårlig, som jeg hører rundt omkring? Jeg havde planer om at læse ham på et tidspunkt, men jeg nåede aldrig til det, og på baggrund af nogle af de ting, jeg har hørt, er det heller ikke sikkert, at jeg gør det …

      • Nu vil jeg som en der har læst hele Eragon serien lige sige at i nok ikke lige er målgruppen for denne bog serie, når det nu er sagt så er den sku ikke så ringe enda, den er lidt som AC/DC den stikker ikke som noget specielt banebrynende men stadig væk er den fyldt med en masser af underholdning. Lidt lige som Harry Potter bliver beder jo længer men kommer ind i serien og ja han bruger mange af klicherene.

      • Da jeg som 15-16 årig læste Eragon, var jeg egentlig fint underholdt, og det var bogens efterskrift, hvor der stod Paolini begyndte arbejdet med bogen som 15 årig, der gav mig mod til selv at tage springet og få mine ideer ned på skrift. Men efterhånden som jeg kæmpede mig igennem den meget forudsigelige og alt for lange 2′er, ændrede mit syn på det hele sig. Kun et fåtal af karakterene formår at blive bare en anelse interessante og hovedpersonen Eragon og hans drage er desværre ikke blandt dem. Derudover føler jeg ikke Paolinis univers er videre sammenhængende, og der er mange ting og ideer, der virker forcerede og ikke som naturlige dele af universet og historien, plus at det er aaaalt for forudsigeligt.

      • Nå, det lyder som om, der er nogle andre ting på listen, der skal læses først i hvert fald. Fx A Memory of Light af Brandon Sanderson, som jeg endnu ikke er kommet igang med … :P

        Tusind tak for input!

      • Du har helt sikkert ret Anders men jeg syntes stadig at min AC/DC metafor passer meget godt :D og ja Memory of Light ligger også og venter.

        ps. Du skulle også prøve af læse Jim Butcher’s Dresden Files de er også ret gode(Patrick Rothfuss rosser dem ti skyerne).

        • Dresden Files har jeg også kun hørt godt om, så jeg skal helt sikkert have dem læst på et tidspunkt. Codex Alera serien var i hvert fald god, synes jeg!

        • Jeg har desværre ikke hørt nok AC/DC til at vide, hvorvidt den metafor passer. :D Men noget jeg har kunne bruge Eragonbøgerne til, er at sige til mig selv: “Det kan jeg sgu gøre bedre!”

  2. Jeg har læst bogen. Godt nok for et stykke tid siden, så den står ikke helt klar i erindringen.
    Historien i sig selv er helt god. Den er godt nok blevet ikke 100 % original. Men man bliver udsat for nogle helt nye skabninger og et mere nuanceret billed af orkerne. I et senere indlær efterlyser du et ikke alt for skarpt skel mellem godt og ondt. Sådan som jeg husker det, er det vist desværre sådan det er. Altså nogle helte og en ond leder som de skal vælte.
    Man kan godt mærke på sproget at han er ung og uerfaren. Jeg omformulerede flere gange sætninger i mit hoved og det er desværre et minus for mig. Man lan håbe at det bliver bedre med tiden, for historien i sig selv fejler ikke noget.

    • Det er altid en fordel, når de grundlæggende ideer er på plads, men hvis sproget halter, kan det godt blive en lidt langtrukken læseoplevelse. Men ok, hvis han kun har været de der 15 år eller sådan noget, da han begyndte at skrive, er der selvfølgelig plads for udvikling. Tak for kommentaren! Det lyder som om, jeg har nogle andre bøger, jeg skal have læst, før jeg kaster mig over Thor Tidemand. Men jeg vil ikke afvise at gøre det på et tidspunkt :)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>