Oplæsning på Hestescenen på Hjortshøj Festival

Oplæsning på Hestescenen på Hjortshøj Festival

I dag læste jeg op af Aiglans Garde på Hjortshøj Festival
Hjortshøj er en landsby lidt uden for Århus. Jeg har taget min kone med, og da vi kommer tøffende i vores gamle Saab 93 søndag formiddag er byen pyntet op med Dannebrog, og spraglede skilte viser vej mod det lokale initiativ, Hjortshøj Festival, som er arrangeret af en række ildsjæle, der har samlet sig i et forholdsvist nybygget økosamfund med energivenlige huse og endnu venligere mennesker, hvis humanistiske verdenssyn bl.a. kommer til udtryk ved, at de har stablet festivalen på benene for at finansiere integrationen af handicappede borgere i deres fællesskab. Alt i alt et bundsympatisk projekt, som jeg for nylig blev spurgt, om jeg ville komme ud og læse op til. Ja, selvfølgelig …

Området, hvor festivalen bliver holdt, er en række bakkede enge, der flyder sammen med økobyggeriets mangeartede arkitektur, og allerede ved indgangen fornemmer man den hygge, der kommer af, at folk kender hinanden. Børn løber rundt og leger, og de voksne holder øje med ikke bare deres egne, men fællesskabets unger. Gamle brætspil, bøger, ketchere og alt muligt andet er til salg på et lille loppemarked, og et imponerende antal telte er spredt ud over stedet.

Hestescenen, hvor jeg og en række andre forfattere – herunder bl.a. Mads Mygind og Rune Engelbrecth – skal læse op, ligger lidt afsides i en bøgelund (tror jeg nok. Der var i hvert fald nogle træer). Scenen befinder sig i et telt, hvis indvendige teltdug er dekoreret med mønstre, der vækker associationer til Tusind og én nat, og der bliver budt på kaffe og en sodavand. Publikum er venlige og klapper – ikke blot høfligt, men deltagende, og det er mit indtryk, at de nogle og tyve mennesker, der ca. fyldte teltet ud, fik sig en hyggelig stund i selskab med alt fra rapinspireret lyrik over naturdigte til min egen blodige fantasyverden.

Bagefter står den på chili con carne på husets regning. Og det går man jo aldrig fejl af …

Tak til Hjortshøj Festival for et fint arrangement. Det var hyggeligt at være med. Aiglans Garde udkommer 30. maj 2013.

Nu er der bagsidetekster til Vraggods og Aiglans Garde.
Som de fleste af jer ved, så er min næste roman, Aiglans Garde lige på trapperne. Den går i trykken i næste uge, og udgivelsesdatoen bliver med 99 pct. sikkerhed den 30. maj. Det betyder også, at omslagene er ved at være færdige, og at vi har fået lavet bagsidetekster til de to bøger. Dem skal I da lige have her!

Vraggods dansk fantasyBagsidetekst til Vraggods
Da en lille landsby i kongedømmet Matinepia bliver angrebet af ukendte ransmænd, sætter det en række begivenheder i gang, som får konsekvenser langt ud i fremtiden. De tre venner, Erik, Odd og Marlen, er de eneste, som undslipper angriberne, og mod deres vilje hvirvles de ind i en konflikt, hvis dimensioner hverken de selv eller kongen af Matinepia forstår.

Det skal nemlig vise sig, at ransmændene ikke blot er simple banditter. I stedet tjener de en hersker, hvis magt ikke har kendt sin mage i tusinder af år …

Uddrag af Vraggods
”Et brag gennemrystede trappen, da en del af loftet brød sammen, og en seng fra et af værelserne ovenpå brasede ned i flammerne i krostuen. Ovenpå! Måske hun stadig kunne komme ud den vej. Hurtigt drejede hun om på hælen og løb op på gangen igen. Røgen lå efterhånden også tykt heroppe, og det var svært at se noget.”


Aiglans Garde dansk fantasyBagsidetekst til Aiglans Garde
Da landsbyen Hammersholt bliver overfaldet og brændt ned, står Erik, Odd og Marlen tilbage uden hverken familie eller ejendele, og snart efter mister de også hinanden. Marlen bliver bortført af en magiker, der ønsker at indlemme hende i sin orden, mens Erik og Odd hvirvles ind i de krigshandlinger, der i stigende grad plager Aiglanar. Begivenhederne tager en vigtig drejning, da Marlen mod sine egne forventninger får smag for magiens mysterier, mens både Erik og Odd støder ind i hidtil ukendte fjender. Desuden dukker deres gamle nemesis, Kalle, op i en afgørende rolle …

Uddrag af Aiglans Garde
“Han filede hårdt på tøjlerne, og skimlen stejlede og slog en mand til jorden med sine tærskende hove. Fra skyggerne sprang en rødklædt fjende frem og huggede ud efter Erik med et sværd. Klingen gled hen over hans ribben, men han mærkede det kun som en svag, brændende fornemmelse.”



Jeg håber, teksterne fænger hos jer. Jeg glæder mig i hvert fald helt vildt til at se bøgerne, når de kommer fra trykken!!!

Forsiden til Aiglans Garde

Forsiden til Aiglans Garde

Blodig økse og undergangshimmel
Den anden dag postede jeg den nye forside til Vraggods, og nu er turen så kommet til Aiglans Garde. Den lynombruste daggert til Vraggods har fået dejligt mange positive kommentarer, så nu krydser jeg bare fingre for, at I tager lige så pænt imod den blodige økse, der kommer til at pryde Aiglans Garde.

Personligt er jeg ret vild med den undergangsstemning som illustratoren (den gode Karin Hald, der også står for daggerten) har fået fremmanet i motivet. Aiglans Garde er en slags stilhed før stormen i min serie, Abaddons Arv, så i min optik passer den ildevarslende stemning i motivet godt til historien. Og så har store blodindsmurte økser også en ganske fremtrædende plads i fortællingen. For selvom Aiglans Garde muligvis i det store billede er stilhed før stormen, så er det bestemt ikke, fordi det ikke “blæser” i dette bind af serien så at sige. Jeg lover solid action og stormfulde sekvenser.

Men nu er bogen jo ikke udkommet endnu, så jeg undlader at lukke mere op for posen for indeværende. Foreløbig håber jeg, I nyder forsiden, og så glæder jeg mig til at løfte sløret for, hvad der kommer til at ske. Jeg forestiller mig, at I får en lille forsmag i form nogle læseprøver fra romanen. Men der skal vi nok lige lidt længere hen.

Den nye forside til Vraggods

Den nye forside til Vraggods

Ny forside til tredje oplag af “Vraggods”
Ssshhhh … kan I høre, hvor stille her er? Helt tyst. Ikke en lyd. Og sådan har det været i næsten en måned – nærmere bestemt siden 26. februar. Men hvorfor så al den stilhed? Jo, det skal jeg sige jer. Jeg har haft travlt. Travlt med mange ting, faktisk. Heriblandt – og bestemt ikke mindst – at få de sidste detaljer mht. forsiderne til Vraggods og Aiglans Garde på plads. Derudover er det minsandten også lykkedes mig at få skrevet de sidste af korrekturlæsernes rettelser ind i manuset til Aiglans Garde og få sendt det af sted til Hexameter.

Ud over en koncentreret skriveindsats har jeg også været med en af mine klasser på en fantastisk studietur til Berlin. Det var godt nok koldt dernede, men hvad gør det, når man har mulighed for at mærke historiens vingesus. Ja, faktisk passer kulden ganske godt til det totalitaristiske tema, som turens fokus fulgte. Men … sådan en tur kræver masser af energi og arbejde, så i mellemtiden har bloggen været sat på hold. Nu er jeg dog tilbage, og jeg regner med, at jeg godt kan nå at blogge lidt, inden jobbet i form af sommerens eksaminer igen kræver min udelte opmærksomhed.

Og så til sagen. Eller tilbage til sagen. For der er jo nok nogle, der har læst overskriften på indlægget: ny forside til Vraggods. Jo, for nu udkommer Aiglans Garde jo om føje tid. Og jeg har fået lavet en smækfed forside til den, som jeg ikke synes, bind et skal stå tilbage for. Det er der kommet den herlige lynombruste daggert ud af, som pryder indlæggets venstre side. Illustratoren er den gode Karin Hald, der driver sitet Skrivepulten. Smut en tur derind og læs hendes anmeldelser. Hun er dejligt passioneret om sin læsning.

Jeg regner med at offentliggøre forsiden til Aiglans Garde i løbet af påsken, men foreløbig får I lov til at nyde forsiden til Vraggods for sig selv. Jeg er simpelthen SÅ tilfreds med den dynamik, der er i motivet. Stor tak til dig, Karin, for din indsats. Det bliver fedt at få den trykt!

© 2013 FantasyBøger Suffusion theme by Sayontan Sinha