Slaegters kamp christiane hoff kindbergForlaget Mellemgaard, der gør meget i fantasy, har netop sendt en ny fantasy bog på gaden. Den er skrevet af Christiane Hoff Kindberg, der ifølge forlagets præsentation er uddannet lærer og arbejder på en friskole. Christiane Hoff Kindberg føjer sig dermed til rækken af andre kvindelige fantasyforfattere, der dukker op i den danske underskov i disse år. Senest har jeg fx anmeldt Eva Egeskjold her på bloggen, og tidligere har jeg omtalt Julie Kristine Knudsen og hendes Blodets farve.

Slægters kamp er endnu så ny, at jeg ikke har læst en anmeldelse af den, så jeg har ikke rigtig nogen ide om kvaliteten, men der er jo altid beskrivelsen på forlagets hjemmeside. At dømme efter den er der tale om klassisk fantasy med en ung helt, der beslutter sig for at kæmpe i det godes tjeneste og derefter modnes og vokser med opgaven. Den slags fantasy bøger kan være rigtig udmærkede – fx er jeg, som tidligere indrømmet her på bloggen, ret nostalgisk forhold til Robert Jordans Wheel of Time serie, der har samme setup. Nedenfor har jeg gengivet, hvad der står på forlagets hjemmeside om bogen. I parentes bemærket virker det lidt sjusket, at punktummerne står midt mellem sætningerne med et mellemrum til hver side. Men det er forhåbentlig bare en fejl på forlagets hjemmeside.

Her er, hvad Mellemgaard skriver om Christiane Hoff Kindbergs Slægters kamp:

Skrevet af Christiane Hoff Kindberg. Den unge gadedreng Kjartan Ture vælger at gøre oprør mod Waclawslægtens fæle regime, da han en aften overværer en frygtelig dåd blive begået af Waclawvægtere.

Waclawslægten, der er gemen og brutal, hersker hensynsløst over havnebyen Eve Lavard, så dens borgere lever i konstant frygt og bliver undertrykt bag byens tykke mure. Fyrstens vægterorden, der er mistroisk og nederdrægtig, patruljerer de smudsige gader og slår hårdt ned på det jævne folk.
Den unge gadedreng Kjartan Ture vælger at gøre oprør mod Waclawslægtens fæle regime, da han en aften overværer en frygtelig dåd blive begået af Waclawvægtere.
Sammen med sine venner, den lystige Tias og den blide Schanne, kaster de sig hovedkulds ud på en farefuld rejse mod storstaden Cennet i nord, hvor de kommer ud for en række stormfulde begivenheder, der vil forandre deres liv for altid.
Kjartan må træffe nogle svære valg, nogle viser sig at være letsindige og dumdristige, andre at være skæbnesvangre og altafgørende .

Uddrag af bogen:
“Folk skreg, og løbende fodtrin hørtes, men det var vanskeligt at høre, hvilken retning de kom fra. Jeg stivnede. Kom der nogen? Nej, det var bare min fantasi. Jeg lyttede . Jo, der kom nogen . Røgen var slørende tyk, og jeg kunne intet se, men fodtrinene kom nærmere . En høj, mørk skygge blev mere og mere synlig i røgen, og pludselig stod vedkommende lige foran mig. Det lod dog ikke til, at han havde opdaget mig endnu.
Jeg blev, hvor jeg var, jeg rørte mig ikke. Jeg blev siddende på knæ på jorden og stirrede på den høje, bevæbnede mandsperson, der ikke kunne være andet end en vægter. Min puls rasede og dunkede, hænderne var kolde, og jeg gøs .”

Om forfatteren:
Christiane Hoff Kindberg, født i Ribe i 1982. Begyndte at digte og skrive historier som femårig. Har en stor passion for at læse og skrive. Nyder at synke ned i fantasiens verden, sætte ord på tankerne og gøre dem levende. Blev uddannet lærer i 2008 og arbejder på en friskole.

Eksklusivt tilbud få ti procents rabat på varer fra bogsektionen i Dragons Lair i Århus i oktober måned 2012. Du skal bare sige, at du har læst om tilbuddet her på bloggen. Så fratrækkes pengene ved kassen.

I foråret 2012 åbnede der en ny Dragons Lair butik i Århus. Butikken holder til på Amaliegade 21, 8000 Århus C i en række store, rummelige kælderlokaler. Selv anede jeg intet, før jeg i mandags ved et tilfælde slentrede ned ad Amaliegade, hvor jeg ellers ikke har været længe. Tilfældigvis var jeg på vej i Bog og Ide for at se, om jeg ikke kunne opspore lidt lækker fantasy til efterårsferien, men da jeg så det velkendte gule skilt med påskriften “Dragons Lair” besluttede jeg mig straks for at kigge der i stedet for. Jeg har en svaghed for den slags halvnørdede specialbutikker. Stemningen i den nyåbnede Dragons Lair butik tiltalte mig med det samme, jeg trådte ind ad døren. En venligt udseende ekspeditrice i Dragons Lair t-shirt hilste mig med et varmt “velkomment til”, der signalerede glæde over endnu en kunde i butikken, men uden det ekstra “hvad jeg kan jeg hjælpe med”, som i mine ører ofte blot klinger lidt hult af et ønske om ekstra penge i kasseapparatet.

Således opmuntret fortsatte jeg ind i butikken forbi et bord, hvor et par mænd malede Warhammer figurer og hen til de bogreoler, jeg kunne skimte i butikkens fjerneste ende. Håbet var lysegrønt, men jeg var alligevel spændt på, om udvalget kunne matche det i Bog og Ide i Bruun’s Galleri, som i betragtning af sin status af “almindelig” boghandel, alligevel er rimelig velforsynet, hvad angår fantasy og science fiction. Mine dystre forudanelser blev dog heldigvis gjort til skamme, idet hylderne viste sig at bugne af fine forfattere som fx Robin Hobb og Karen Miller. Og dyrt var det heller ikke. Jeg endte med at købe Karen Millers Kingmaker, Kingbreaker serie for 230 kr. for begge bøger. Billigt synes jeg. Og jeg glæder mig til at tyre dem, når efterårsferien rammer min for tiden hårdt prøvede gymnasielærertilværelse om en uges tid (til de, der har indtryk af, at gymnasielærerlivet er ren fritid, kan jeg fortælle, at jeg pt. har en arbejdsuge på 55-60 timer).

Nå, men tilbage til Dragons Lair og deres nye butik. Jeg tillod mig at tage et billede af deres bogsektion, og med butikkens tilladelse har jeg fået lov til at poste det her på bloggen for at illustrere mine ord. Som I kan se, er der kælet for reolerne. Og det gælder i øvrigt hele butikken, som ved første øjekast fremstår velforsynet, uanset om man skal bruge noget i softgun-afdelingen, liverollespils-afdelingen eller andre afdelinger. At personalet så også virker super søde, er jo kun en bonus. Da jeg spurgte, om jeg måtte poste mine billeder her på bloggen, var de straks vakse og sagde, at jeg da også godt måtte tilbyde mine læsere de ti procents rabat på varer fra bogsektionen, som er angivet i toppen af indlægget. Og det gør jeg med glæde, da alle parter får noget ud af det. Dragons Lair får forhåbentlig et par kunder ekstra, kunderne får en god pris, og jeg har formodentlig gjort begge parter glade. Selv er jeg virkelig glad for, at jeg snublede over Dragons Lair butikken i Århus. Den virker som sagt både velforsynet og professionel, og så er personalet ægte sympatiske. Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg har købt mine bøger der.

Titel: Rise of Empire
Serie: The Riyria Revelations
Forfatter: Michael J. Sullivan
Originalsprog: Engelsk
Forlag: Orbit
Sider: 756
Sprog: Engelsk
Udgivelsesår: 2011
Alder: Voksne
Køb: paperback
Karakter

Rise of Empire er bog nummer to i Michael J. Sullivans serie The Riyria Revelations. Første bind bærer titlen Theft of Swords, og min anmeldelse af den kan læses her. Michael J. Sullivan begyndte som selvudgiver, men er sidenhen på yderst velfortjent vis kommet i stald hos forlaget Orbit. I Rise of Empire følger vi ligesom i Theft of Swords de to mestertyve Royce Melborn og Hadrian Blackwaters forsøg på at stoppe en lurende katastrofe. Umiddelbart har katastrofen form af et kirkeligt kontrolleret imperium, der langsomt er ved at tage form, men i baggrunden ligger en større og mere tilsløret trussel og venter på at indtage scenen. I første omgang er det dog kampen mod Imperiet, der optager Royce og Hadrian. De hyres af den handlekraftige prinsesse Arista til at foretage en dristig rejse ind i fjendeland, og her møder de mere end blot imperiets lakajer, idet de kommer på en rejse, der lader dem stå ansigt til ansigt med krigeriske heksedoktorere samt en race af krigeriske goblinlignende væsner. Det kan umiddelbart lyde banalt at lade ondskaben manifestere sig i form af gobliner, men Michael J. Sullivan er en dygtig forfatter, og selvom gobliner er en slidt fantasytrope, lykkes det for ham at servere sine gobliner på en autentisk og overbevisende måde.

Rigtig god fantasy med enkelte små hår i suppen
Generelt skriver Michael J. Sullivan, som jeg også var inde på i min anmeldelse af Theft of Swords rigtig solid high fantasy. Hans verden åbner sig for læseren i et overbevisende tempo, og mytologien og historien, der ligger til grund for det hele, er sammenhængende og troværdig. Dog kunne jeg godt tænke mig at vide, hvordan det er lykkedes dværgeracen at bibeholde en meget forfinet håndværkerkultur, når de gennem utallige år er blevet undertrykt og forfulgt af menneskene. Den slags kræver en høj grad af social organisering. Men lad nu det ligge. Det rokker ikke ved, at historien er gennemført spændende. Hadrian, Royce, Arista og mange af de andre karakterer er velskrevne og skaber en umiddelbar identifikation, når læseren møder dem. Plottet er på nær enkelte steder uforudsigeligt og underholdende, og sproget er professionelt og velafbalanceret mellem beskrivelse og handling. Alt i alt ting der kendetegner god og velskrevet fantasy af den slags, der fører til abstinensfornemmelser og for lidt søvn. Indtil videre den bedste fantasy bog i Michael J. Sullivans Riyria Revelations serie.

Titel: Theft of Swords
Serie: The Riyria Revelations
Forfatter: Michael J. Sullivan
Originalsprog: Engelsk
Forlag: Orbit
Sider: 649
Sprog: Engelsk
Udgivelsesår: 2011
Alder: Voksne
Køb: på Amazon
Karakter

Fantastisk, fabulous, fantasy!
Theft of Swords er første bog i Michael J. Sullivans trilogi, der bærer titlen The Riyria Revelations. The Riyria Revelations er klassisk high fantasy i den forstand, at fortællingen foregår i en fiktiv verden, som trues af en mørk og ond, men også lidt diffus trussel, der lurer i horisonten – et mørke der virker som om, det har potentiale til at opsluge verden. Truslen forbliver dog i trilogiens første bog ukonkret, idet Michael J. Sullivan har valgt at bygge sin historie op helt nede fra bunden, hvilket bestemt ikke gør noget, idet han med stor sikkerhed åbner sin verden for læseren i det helt rigtige tempo.

Theft of Swords er delt i to dele, der bærer titlerne The Crown Conspiracy og Avempartha. I The Crown Conspiracy møder vi mestertyven Royce Melborn og hans makker Hadrian Blackwater, der nok aspirerer til titlen som verdens sejeste kriger. Makkerparret hyres til at stjæle et sværd fra kongens slot, men opgaven viser sig at være en fælde, og pludselig er Royce og Hadrian på flugt – beskyldt for at myrde kongen. Uden at afsløre for meget, kan jeg sige, at historien efterfølgende byder på troldmænd, onde kirkefædre, forfængelige adelige, godhjertede prinsesser og aparte venskaber mellem umage mennesker. Det hele er sat i en verden, hvor tre politiske fraktioner kæmper dominansen: imperialisterne, der drømmer om at genoprette fordum tiders verdensomspændende imperium, royalisterne, der ønsker at bevare status quo, hvor de enkelte lande hver især regeres af en kongeslægt samt republikanerne, der kæmper for at indføre folkestyre.

I anden del af Theft of Swords, Avempartha, løftes sløret langsomt for et større komplot, hvis bagmænd har arbejdet i generationer på deres plan om at overtage verdensherredømmet – dog uden at den helt store, diffuse trussel bliver åbenbaret. Det gør dog bestemt ikke noget. For hvor første del af Theft of Swords var god, svinger anden del sig endnu højere op og bliver decideret fantastisk, idet plottet for alvor åbner sig, karaktererne virkelig tager form og sproget perfektioneres.

Og hvad er nu det for noget med det sprog?
Når jeg skriver, at sproget perfektioneres i anden del af Theft of Swords er det fordi, at Michael J. Sullivan begyndte sin karriere som selvudgiver. Den slags kan nemlig godt lade sig gøre for de dygtige på det engelsksprogede fantasy marked. Men selvom Michael J. Sullivan er dygtig, fornemmer man alligevel som læser på de første 50-100 sider, at han famler lidt for at finde sin stil. Fx er han for grundig i sine beskrivelser og bruger tre sætninger på at beskrive en dør, der åbnes, hvor han kunne nøjes med én. Derudover hælder han lige rigeligt på med adjektiverne. Når det så er sagt, er det langt fra noget, der gør Theft of Swords til en dårlig bog. Det betyder blot, at Avempartha er bedre end The Crown Conspiracy, fordi Michael J. Sullivan lige skal finde sig til rette i sin stil. Når først det er sket, skriver han brutalt god fantasy, hvor man virkelig bliver suget ind i historien og slet ikke kan lægge bogen fra sig igen. For mit eget vedkommende har det resulteret i mørke rander under øjnene og en stædig kriblen i fingrene efter at gribe bog nummer to i serien, Rise of Empire. For de der rander under øjnene, ikke? De er seriøst slet ikke mørke nok endnu. Men hvis blot Rise of Empire viser sig at være blot lige så god som Theft of Swords, kommer jeg med stor sandsynlighed til at ligne en skindød albino, når jeg er færdig. Og hvis den skulle vise sig at være bedre, er det ikke usandsynligt, at jeg ikke kun glemmer at sove, men også at spise. I det tilfælde snakker vi ikke blot skindød, men afpillet, skindød albino. Gad vidst, om man kan få et fantasydrop? Sikkert ikke. Men så er det godt, man i det mindste kan få et fantasyfix. For mit vedkommende hedder det fix pt. Michael J. Sullivan. Damn good fantasy!

© 2013 FantasyBøger Suffusion theme by Sayontan Sinha