Iron sky the coming raceFinsk månekultnaziscifikomedie lægger an til en toer
Timo Vuorensola, Johanna Sinisalo og Jarmo Puskala er finner med hang til det absurde, som i 2012 begik den usædvanlige bedrift at hitte forholdsvist bredt med filmprojektet Iron Sky, der næsten kun kan betegnes som B med B på. Successen skyldtes ikke mindst den virale hype, som finnerne formåede at skabe om projektet, og som i sidste ende kom til at betyde, at deres steampunkinspirerede komedienazister vandrede hen over lærredet i helt almindelige mainstreambiografer som fx Cinemaxx i Århus, hvor jeg selv var inde at se den.

Selvom mange nok vil hævde, at Iron Sky ikke er nogen mainstreamfilm, så var den dog alligevel skåret over en helt traditionel og Hollywoodsk fortællemodel, hvilket ifølge finnerne selv skyldtes de penge, der var blevet postet i projektet af etablerede kræfter. De ønskede dog ikke at gå mainstream-vejen, og derfor lægger de an til en toer, som i så høj grad som overhovedet muligt skal være crowdfunded, så de får så stor kunstnerisk frihed som muligt.

I den forbindelse har de oprettet en indsamling på dette link, hvor målet er at samle 150.000 dollar ind, hvilket jo bestemt er en overskuelig sum, når man taler filmproduktion – beløbet er da også blot beregnet på at finansiere den første del af produktionsfasen. Jeg regner selv med at donere lidt, og jeg håber, at læsere af bloggen her kunne blive inspireret til at gøre det samme, for personligt kan jeg sagtens holde til mere Iron Sky fra de gale finner. Og lad dem da endelig få det sidste ord i dette indlæg:

With Iron Sky 2, we want to go darker, we want to go crazier, we want to be more experimental. We believe it’s going to be the most awesome science fiction film of the decade.

(…)

In the first phase, we are looking to raise 150 000 from the community. This money will be used to produce a full script for the film, a clear production plan including a budget, and a four to five minute promo reel to help us with further funding. In exchange, we’ll let those who contribute to read the script, comment it, or even get a (small) speaking role in the upcoming promo.

This is it, troopers! We are on the verge of yet another adventure, and your help is crucial. We need you to be able to make an uncompromising, awesome scifi classic. We’ve proven we can do it, now let’s do it again, bigger and better this time!

warm bodies Isaac MarionWarm Bodies af Jonathan Levine overrasker positivt.
Jeg har for et godt stykke tid siden skrevet et temmelig nedsættende indlæg om zombiefilmen Warm Bodies, instrueret af Jonathan Levine. I dag oprandt så dagen, hvor Warm Bodies får premiere i de danske biografer. Jeg havde noteret mig dagen og konstateret, at det skulle jeg vist ikke nyde noget af. Det må være nok, at vampyren er blevet stækket og gjort til romantisk krammebamse i bl.a. Twilight-serien. Zombien, den vil vi gerne beholde for os selv. Nå. Tak.

Overraskende god anmeldelse af Warm Bodies
I morges klokken lidt over syv satte jeg mig så ud i bilen uden at tænke på Warm Bodies overhovedet – den havde jeg ligesom afskrevet. Vejen til arbejde varer en 30-40 minutter, og undervejs hører jeg ofte en af mine yndlingsfilmanmeldere, Per Juul Carlsen, kloge sig på filmmediet. Per Juul Carlsens anmeldelser er altid nuancerede og tager udgangspunkt i produktet, de præmisser det er blevet til under, samt hvilken målgruppe en given film henvender sig til. Det resulterer i nogle dejligt velfunderede anmeldelser, som jeg holder meget af at høre. Men tilbage på sporet: i morges hørte jeg så yndlingsanmelderen give Warm Bodies fire ud af seks stjerner. Jeg var lige ved at køre i grøften, men med vanlig faglig kompetence og overbevisende veltalenhed fik Per Juul Carlsen gjort rede for sine synspunkter. Og jeg er nu faktisk næsten overbevist. Jeg tror sgu, jeg skal ind at se Warm Bodies.

Zombieapokalypsen er indtruffet
Som det fx også er tilfældet i Land of the Dead (George A. Romero, 2005), så er Zombie-apokalypsen allerede indtruffet i Warm Bodies, og menneskeheden er en lille samling udrydelsestruede individer. Historien i Warm Bodies er centreret omkring den (i kraft af sin voice over) velreflekterede zombie R, der besidder en samvittighed og forholder sig forholdsvist deprimeret til sin tilværelse som Zombie. R møder den levende pige Julie (hvem sagde Romeo og Julie?), men Julies far kan ikke lide zombier. Herefter kører den velsmurte actionkomedie så. Det kan man læse mere om i Per Juul Carlsens anmeldelse, hvor det bl.a. også hedder sig:

Gryntende i slowmotion
Jonathan Levine er langtfra den første, der har fået lyst til at lave sjov med zombiernes særlige natur. Lige så fjollet det er, at et spøgelse skal rende rundt med hvidt lagen over hovedet, lige så tåbeligt er det at zombier skal dingle gryntende rundt i slowmotion. Og næsten lige siden amerikaneren George A. Romero opfandt filmzombien, som vi alle sammen kender den i dag, i ‘The Night of the Living Dead’ fra 1968, har gys og grin gået hånd i hånd i zombiefilm.

Glor på deres smartphones
Men sjældent er det blevet gjort så konsekvent som i ‘Warm Bodies’. Ikke på noget tidspunkt fraviger Jonathan Levine sin vend-tingene-på-hovedet-idé. Mens zombien R tilbringer dagen med at tøffe rundt på må og få i lufthavnen sætter han vores virkelige verden i perspektiv. Han tænker tilbage på dengang han som almindelig menneske hyggede sig med andre mennesker og kom hinanden ved, hvilket Jonathan Levine ironisk illustrerer med et klip fra en lufthavn hvor alle mennesker render rundt og glor på deres smartphones. De er naturligvis ligeså levende døde.

Romeo og Julie
Efterhånden som R og pigen Julie nærmer sig hinanden, vokser Levines muligheder for at servere nye og skæve perspektiver. R er måske nok en særlig zombie, en af de få, der filosoferer over sin tilværelse, men ved at bruge ham som hovedperson får Levine skabt et filmisk univers, hvor det er de rigtige mennesker, der er afstumpede, og en håndfuld af zombierne, der har følelser. Og mens Julie får sympati for den venlige, følsomme zombie, ligner ‘Warm Bodies’ mere og mere en ny, kejtet udgave af Shakespeares ‘Romeo & Julie’, hvor de elskende ikke må få hinanden fordi de tilhører hver sin lejr, hver sin verdensorden. Det er sjovt og skægt nok i sig selv, men eftersom Julies far, der er leder for de få overlevende mennesker, får bygget en kæmpemur til at holde zombierne væk begynder ‘Warm Bodies’ hurtigt at ligne en anden klassisk analogi, den om de to folkeslag, der virker så forskellige, men som alligevel ikke er det, hvis bare de får lov at mødes. Associationerne til østtyskernes Berlinmur og Israels mur på Vestbredden dukker hurtigt op i ‘Warm Bodies’.

Læs anmeldelsen i sin helhed her.

Og se traileren herunder:

Man kan mere end bare at spille spil på sin Xbox
Idag, da jeg tændte for min Xbox for at spille XCOM: Enemy Unknown (et uforligneligt remake af halvfemserklassikeren UFO: Enemy Unknown), blev jeg glædeligt overrasket over at opdage, at Netflix, der netop har åbnet for streaming i Danmark, kan downloades som app til Xbox’en. Og der er oven i købet en måneds gratis prøvetid, nøjagtig som hvis man beslutter sig for at prøve Netflix på en af de andre tilgængelige platforme. Jeg har endnu ikke aktiveret prøveabonnementet, da jeg skal på kursus i næste uge, men når jeg kommer hjem, bliver noget af det første, jeg gør, at aktivere Netflix på min Xbox. Foreløbig er tippet dog hermed givet videre til læserne af bloggen, hvis I nu selv skulle ligge inde med en Xbox.

Hvordan er udbuddet af film og serier på Netflix?
Jeg har forhørt mig hos kammerater, der allerede har aktiveret et Netflix abonnement, og de siger, at udbuddet af serier er ok uden at være overvældende. Til gengæld ser det bedre ud, hvad angår film af lidt ældre dato, mens Netflix stadig hænger lidt i bremsen, hvad angår danskproducerede programmer. Heldigvis har vi Bonanza, hvor man kan streame en masse af de ting, som DR har lavet gennem tiden. Bl.a. Matador, der på trods af sin alder kandiderer til at være en af de bedste serier, jeg nogensinde har set. Men scifi eller fantasy er det jo ikke ligefrem, og det er netop den slags, jeg gerne vil streame via Netflix. Og gerne på min Xbox, da det forekommer ret så nemt og bekvemt, idet den allerede er forbundet til fladskærmen med et HDMI-kabel, således at HD kvaliteten er sikret. Prisen for Netflix er (både på Xbox og andre platforme), som jeg var inde på i et tidligere indlæg, 79 kr. per måned, hvilket lyder nogenlunde fair i mine ører – forudsat at indholdet har et rimeligt omfang. I øvrigt ser det ud til, at Netflix har lidt problemer med deres brugervilkår i forhold til den skandinaviske lovgivning. Hvis man melder sig til, opgiver man bl.a. retten til at klage over udbyderen vha. retssystemet. Forhåbentlig bliver det ændret, da ovenstående forekommer mig lidt megalomanisk. Uanset hvad skal det dog ikke afskrække mig fra at afprøve Netflix på min Xbox. Update følger, når det er gjort.

I dag var jeg i biografen og se Iron Sky. Det var en herlig sort science fiction komedie, som kun en flok gale finner kan lave det. Anmeldelse følger snarest. Men før biografen blændede op for Iron Sky, blev jeg udsat for en trailer til Prometheus – en science fiction film, der ifølge Kino.dk får premiere i de danske biografer den 31. maj. Og mand(!) hvor ser den fed ud! Jeg måtte straks på youtube og se traileren igen, da jeg kom hjem. Og jeg vil ikke undlade at dele den her. Ideen med at aliens har været på jorden før er godt nok ikke ny – den så vi fx også i Det femte element, men alligevel er der bare noget ved de der rum-ekspeditionsfilm. Noget frontieragtigt, der næsten smager af western – blot iblandet high tech, space command, dystert-støvede grå rumlandskaber og en masse andre fede ting, jeg slet ikke kan finde ord for lige nu. Det er bestemt ikke så tosset at være biografgænger i denne tid.

Den officielle trailer til Prometheus. Enjoy.

© 2013 FantasyBøger Suffusion theme by Sayontan Sinha