Når man hedder HBO kan man tillade sig hvad som helst i disse år
Man kan sågar tage en regulær reklame for sæson 3 af Game of Thrones og kalde den for en “behind the scenes” video. Og fansene af Game of Thrones – inklusive mig selv – er lige glade af den grund. Også selvom det ikke er andet end en 2 minutters montage med skamrosende udsagn fra skuespillere og producere. Videoen udkom allerede i december, men med eksemplarisk langsommelighed har jeg selvfølgelig først fået øje på den nu. I tilfælde af at andre skulle hænge lige så meget i bremsen, som jeg gør, så får I den lige her. Der er ingen spoilers, så I kan roligt nyde de intet mindre end fantastiske billeder. At dømme ud fra dem lader det til, at der for alvor bliver lukket op for det episke og storladne aspekt af Game of Thrones i sæson 3 – altså ikke at den ikke allerede er episk og storladen men … I ved, hvad jeg mener. Tror jeg …

Game of Thrones sæson 3 – værsgo for en fin trailer

I oktober 2012 åbner HBO efter sigende for streaming i Danmark.

Det står i hvert fald at læse på TV2′s sektion for lir og gadets, Beep. konkret vil det sige, at man som abonnent på HBO’s danske service vil få adgang til alle afsnit af alle deres egne serier samt serier fra andre udbydere på alle tidspunkter af døgnet – og vigtigst af alt: at man kan se de nyeste serier kun få timer efter, at de har haft premiere i USA. Ydermere lader det ifølge Beep til, at prisen vil blive ganske rimelig. Omkring 75 kr. om måneden for et abonnement til streaming af serier. Herudover vil man så kunne leje film for et endnu ukendt beløb.

HBO’s satsning falder sammen med, at også Netflix (amerikansk streamingtjeneste) kommer til Danmark, så det lader til, at vi endelig, endelig endelig her til lands kan få adgang til tingene i det tempo, vi ønsker (læs: med det samme). Og det var ikke et øjeblik for tidligt. Og hvorfor så egentlig rable om det på en blog for fantasybøger? Jo, der er jo nu engang så mange serier inde for de fantastiske genrer, som jeg holder af og skriver om. Heriblandt Game of Thrones som nok til dato er den mest vellykkede fantasyserie, jeg har set. Forresten kommer NBC også med en ny sci fi serie i efteråret 2012 ved navn Revolution. Om den kan streames via HBO, ved jeg ikke, men man har da lov at håbe! Åh ja, og så er der forresten også Showcases satsning i form af sci fi serien Continuum. Jow da, hvis alt det langt om længe kommer til Danmark på hurtig og legal vis, skal det da nok blive til at holde ud …

Læs i øvrigt mere på HBO’s skandinaviske hjemmeside.

Bemeldte hoved. Der ER altså en tydelig lighed med USA's foregående præsident.

Det er godt nok ved at være en måneds tid siden, at jeg faldt over den her nyhed, men travlhed – og til tider en vis feriefremkaldt letargi – har forhindret mig i at poste den indtil nu. Det er en af den slags nyheder, som knapt nok fortjener at blive kaldt en nyhed, men som alligevel formåede at fange mig pga. sin pudsighed. Sagen er, at producerne af Game of Thrones ved et tilfælde har brugt et kunstigt hoved, der i profil minder ufatteligt meget om George W. Bush i en scene, hvor selvsamme hoved har en fremtrædende, men lidet flatterende rolle: nemlig som afhugget appendix på en stage. HBO, der producerer Game of Thrones, har i øvrigt undskyldt miseren. Mere om sagen kan læses her. David Bennioff, der producerer, har udtalt følgende:

“We use a lot of prosthetic body parts on the show: heads, arms, etc,” the pair said in a statement. “We can’t afford to have these all made from scratch, especially in scenes where we need a lot of them, so we rent them in bulk. … After the [Bush] scene was already shot, someone pointed out that one of the heads looked like George W Bush. … We meant no disrespect to the former president and apologise if anything we said or did suggested otherwise.”

Køb Game of Thrones med danske undertekster

Første sæson af Game of Thrones kan nu købes på DVD og Bluray med danske undertekster – bl.a. på Moviezoo, hvor første sæson koster godt 400 kr. Man kan også drøne ind på Amazon og købe Game of Thrones, hvilket er noget billigere, idet serien på Amazon kun koster 26 pund (ca. 240 kr.). Så hvis man kan leve med engelske undertekster (hvilket de fleste danskere vel kan), så er det bestemt et udmærket alternativ.

På TV-tid kan man læse, at serien i løbet af den første uges handel i USA har solgt mere end 350.000 eksemplarer – mere end både Sex and the City, The Sopranos og True Blood præsterede. Men det jo også en fantastisk serie, så selvfølgelig har den det! Jeg har tidligere blogget en del om Game of Thrones – indlæggene kan læses her.

Her er Moviezoos resume af første sæson af Game of Thrones

Beskrivelse af Game of Thrones: sæson 1:
Dette nye storslåede drama fra HBO® er baseret på den populære bogserie A Song of Ice and Fire af George R.R. Martin, hvoraf første del Kampen om Tronen netop er udkommet på dansk. Serien udspiller sig i en fantasiverden, hvor de magtfulde familier i de Syv Kongedømmer er låst fast i en strid om Jerntronen. I en beretning om løgn og forræderi, nobilitet og ære, erobring og triumf står kun vinderne tilbage – mens taberne går til grunde. Hovedrollen bliver spillet af den engelske “Ringenes Herre”-skuespiller Sean Bean. Danske Nicolaj Coster-Waldau har også en vigtig “Bad-Guy” rolle i serien.

© 2013 FantasyBøger Suffusion theme by Sayontan Sinha