Billedet er lånt fra Joss Stirlings egen hjemmeside

Ph.d., lobbyist og nu forfatter – britisk multitalent på dansk grund.
Joss Stirling er en nydelig kvinde iklædt smagfuld halsklud og en let trenchcoat i moderigtig beige. Hun er uddannet ph.d. i romantisk litteratur, tidligere lobbyist og nu forfatter. Fødselsåret hedder 1969, og hun er således trådt ind i første halvdel af fyrrene. Men da hun træder ind i det lokale, hvor jeg selv og en række andre danske bloggere venter på at mødes og tale med hende, kunne hun sagtens gå for at være i hvert fald fem år yngre takket være sit velplejede ydre og den veloplagte årvågenhed, der præger hendes væsen. Joss Stirling er en smule forsinket, men undskylder høfligt med en charmerende britisk accent, hvorefter hun tager plads i den ventende kreds. Trods sin lettere diminutive fysiske fremtoning fylder hun rummet ud med et venligt nærvær.

Kalenderen skriver 15. september 2012, og vi er allesammen til bogmesse på Herlufsholm Kostskole, hvor fantasygenren for første gang har fået sit eget større udstillingvindue på dansk grund. Og det er i den anledning, at Joss Stirling har taget turen til Danmark. Rosinante og Co. har nemlig ligesom flere andre danske forlag (fx Gyldendal og en underskov af mindre forlag som fx Valeta og Hexameter) fået øjnene op for forcen ved fantasy. Den seneste generation er vokset op med Harry Potter, mens generationen før den læste Dragonlance og David Eddings. Og hverken den ene eller den anden generation har tænkt sig at holde op med at læse fantasy, blot fordi voksenlivet har valgt at tackle dem bagfra med pligter og hverdag. Nej, så hellere søge et frirum i den fantastiske litteratur, hvor man for en stund kan drømme sig lidt væk på eskapismens vinger.

Fantasy, en genre med mange facetter og mange forfattere
Selvom fantasy er en genre, der taler til det eskapistiske i mennesket, kan den meget mere end det. Og det ved Joss Stirling godt. Hun fortæller tidligt i seancen, at hendes rigtige navn er Julia Golding, men at hun ind i mellem skriver under pseudonymet Joss Stirling. Det gør hun i et forsøg på at udgrænse den del af hendes forfatterskab, der ligger inden for genren paranormal romance. Og her er vi tilbage ved de ting, som fantasy – ud over at være eskapistisk – også kan: for Joss Stirling handler det at skrive nemlig også om at sætte et spejl op foran læseren, hvor han eller hun kan genkende elementer af sig selv og reflektere over disse, samtidig med at man har mulighed for at leve sig ind i en verden præget af overnaturlige elementer. Med andre ord er det vigtigt for Joss Stirling, at plottet er befolket af karakterer, der skaber identifikation og deraf følgende selvrefleksion.

Joss Stirling, eller Julia Golding om man vil, supplerer med at fortælle, at hun ud over et stort karakterfokus også lægger meget vægt på, at hendes ideer skal være originale. Da hun første gang valgte at bevæge sig ind i paranormal romance-genren, vidste hun fra starten af, at hun ikke ville skrive om vampyrer, da netop vampyrer er blevet skamredet (min udlægning af Joss Stirlings mere diplomatiske ordvalg) i romantiske fortællinger for unge i løbet af de senere år. I stedet opfandt hun et verdensomspændende netværk af mennesker med særlige evner kaldet savanter. Evnerne spænder bredt og omfatter bl.a. telepati og telekinese. Personligt minder det mig lidt om X-Men universet. Blot uden prominente og genkendelige skikkelser som Xavier og Magneto. Dog er jeg enig i, at det stadig er mere friskt end den fortærskede blodsuger. Disse eskapistiske elementer fletter hun så ind i en psykologisk beretning om det at være ung og usikker – en tid der for mange både fiktive og virkelige personers vedkommende er præget af det første møde med kærligheden og en voksende trang til selvstændighed.

Savanter og Soulfinders på dansk
Læseren kan møde de savanter, som Joss Stirling har opfundet, i serien Soulfinders. Rosinante og Co. har oversat den første bog til dansk under titlen Soulfinders, Sky (Finding Sky på engelsk). Bogen handler om den uge pige Sky, der flytter med sine plejeforældre til Amerika. Den er den første i en serie på tre, og ifølge Joss Stirling selv kommer hendes kærlighed til landet på den anden side af den atlantiske andedam tydeligt til udtryk i de detaljerede beskrivelser af byer, natur og amerikansk mentalitet, som romanen indeholder. Herudover har Joss Stirling indbygget et thriller-lignende plot, der driver historien fremad. Oprindeligt er bogen skrevet til Joss Stirlings egen datter, da det at have et konkret publikum at skrive til, ifølge Joss Stirling selv er godt for hendes skriveproces. Og nu vi er ved publikum, er det klart, at Soulfinders-serien primært henvender sig til teenage-piger. Jeg fik dog alligevel et eksemplar af romanen med hjem, og jeg anmelder den her på bloggen ved en senere lejlighed. Desværre skulle Joss Stirling nå et fly, før jeg kunne nå at spørge hende, om hun har en eller flere yndlingsforfattere, men hun nåede dog at fortælle, at hun er glad for high fantasy, hvilket udløser et gevaldigt tip med hatten herfra. Det er prikken over i’et på det interessante menneske, som Joss Stirling viste sig at være. Jeg håber, at Soulfinders, Sky viser sig at være lige så interessant!

Jeg er pt. igang med en opdatering af bloggens afsnit om mine forskellige optrædener rundt omkring i medier og “live”-situationer. I den forbindelse har jeg fundet et gammelt interview fra Århus Stiftstidende, som blev bragt 7. juli 2012. Artiklen fra stiften lå egentlig på min gamle blog, men den har jeg lukket. Og da den heller ikke umiddelbart er at finde på Århus Stiftstidendes hjemmeside, har jeg nu flyttet den herover. Jeg har scannet artiklen og indsat billederne nedenfor til dem, der er til den slags. For de lidt mere dovent anlagte findes artiklen også som almindelig tekst i det følgende :)

HØRNING: ”En god bog læser man ikke – den oplever man.”
Ordene kommer fra Sven Damgaard Ørnstrup, der efter et langt tilløb er sprunget ud som forfatter.
Tidligere på året debuterede han med fantasyromanen ”Vraggods”. En fortælling for voksne om kampen mellem det gode og det onde i et magisk univers. Med andre ord en klassisk fantasyfortælling.
”Fantasy foregår i et middelalderagtigt univers, hvor magi er en naturlig ting. Lidt a la i Ringenes Herre. Og så handler fantasy altid om det godes kamp mod det onde. Både på det overordnede og på det personlige plan,” forklarer Sven Damgaard Ørnstrup.

Kampen for den gode start
Sven har også kæmpet på det personlige plan med bogen.
Om ikke med det onde, så i hvert fald med starten.
”Jeg har vidst, at jeg skulle skrive en bog, siden jeg gik på højskole i Viborg i 1999. På det tidspunkt vidste jeg bare, at det skulle være en fantasy- eller science fiction-bog. Uden at ane hvad det skulle handle om,” fortæller forfatteren.
Det skulle også hurtigt vise sig, at det var svært at få hul på fortællingen.
”Jeg var fire år om at skrive starten. Men pludselig en dag var den der: det vidste jeg, fordi jeg havde lyst til at skrive videre på historien. Og den skrev jeg også færdig,” fortæller Sven.
Så skulle man tro, at resten af bogen bare kom af sig selv. Men sådan gik det langt fra. Det tog Sven Damgaard Ørnstrup ydereligere seks år, før bogen var færdig, og forlagene fik den tilsendt. De første, der modtog bogen, afviste den. Og Sven gik i gang med et større arbejde.
”Det hele blev skrevet om mange gange. Og inden jeg sendte den til det forlag, der endte med at udgive bogen, slettede jeg 25.000 ord. Der var alt for mange beskrivende ord i bogen, der bremsede handlingen,” forklarer Sven.

Forsinkede sommerfugle
Den nyudsprungne forfatter fik luget ud i beskrivelserne og fik bogen sendt af sted mod endnu et forlag.
Denne gang sendte han den til et lille århusiansk forlag.
”Og så skete der noget. Forlaget ”Hexameter” vendte tilbage, og sagde, at de ville udgive den.”
Beskeden satte gang i Svens mave.
”Jeg havde egentlig ikke været nervøs ved at sende bogen til forlagene. Sommerfuglene i maven, kom faktisk først, da jeg havde opnået, det jeg ville. Nemlig, at nogen ville udgive bogen.”
Efter at forlaget havde sagt god for bogen, startede endnu en gennemskrivning af den.
”Jeg fik min mor og min kæreste, som begge er uddannede i sprog, til at gennemgå bogen for stave- og grammatiske fejl. Og til at se på dramaturgien i fortællingen. Altså om historien hang sammen. For indholdet, fantasy-fortællingen, kunne de ikke så godt hjælpe med, da ingen af dem er fantasy-fans,” fortæller Sven.
”Bøger skal opleves”
Nu kunne man godt få den tanke, at en forfatter til en fantasybog for voksne, er et menneske, der lever i en verden, hvor magi og fantasyuniverset dominerer hverdagen.
Sådan er det ikke.
”Jeg læser også andre bøger; og beskæftiger mig med andet end fantasy. Faktisk læser jeg alt muligt. Bare det er godt,” siger han, og giver opskriften på, hvad en god bog er:
”En god bog er en, man ikke læser: man oplever den. Pludselig er der gået tre timer; fordi siderne nærmest vender sig selv. Sådan skulle det også gerne være med min bog,” siger den 31-årige forfatter.



Steven Erikson bliver interviewet om Malazan Book of the Fallen
Jeg faldt lige over et podcast med Steven Erikson, hvor han taler i en lille times tid om sin magnumserie Malazan Book of the Fallen. Det er faktisk ganske interessant stof – fx afslører Steven Erikson, at han ikke genlæser sine fantasy bøger, efter at de en gang er udgivet – og at det er årsag til nogle inkonsistenser i kontinuiteten. Og … at han faktisk er ligeglad. Hvis ikke han lød så sympatisk, ville jeg synes, det var arrogant. Men manden har talent, og han har fortjent sin prominente plads på fantasyscenen. Og en af fordelene ved at have etableret sig, bør altså også være, at man kan udøve noget kunstnerisk frihed. Følg linket nedenfor til podcastet. Det er som sagt ganske spændende.

Podcast med Steven Erikson

Den anden dag omtalte jeg ‘Natdværgen’ af Asbjørn Rune Bourgeat – alias A. Rune. A. Rune er en ny dansk fantasyforfatter, som netop har udgivet første bind af en trilogi med titlen ‘Traia’. For nogle få dage siden modtog jeg selv bogen med posten, og jeg er netop gået igang med at læse. Det er endnu for tidligt at udtale sig om helhedsindtrykket, men starten er god. Indtil anmeldelsen ligger klar, kan I hygge jer lidt med dette interview fra TV2 Syd, hvor A. Rune taler med Signe Ryge om ‘Natdværgens’ tilblivelse.

Åh ja forresten – her er i øvrigt et uddrag af lektørudtalelsen:

Det er en gennemarbejdet og velskrevet fantasy-bog for unge og voksne. Bogen er elementært spændende og har et univers, der er skildret med fantasi og originalitet. Der er ingen tvivl om, at forfatteren har store ambitioner ud i fantasy’ens verden. Formidabelt flot og fabulerende forside. Næste bind imødeses med spænding.

 

Interviewet med A. Rune

© 2013 FantasyBøger Suffusion theme by Sayontan Sinha