robert jordan | FantasyBøger

Fantasy triumviratet

Fantasybøger, George R. R. Martin 6 Responses »

Dec 162012

I dagens indledning har jeg som illustration benyttet det første billede, der dukker op, når jeg laver en billed-googling på ordet “fantasy”

Et kritisk blik på tre betydningsfulde herrer inden for fantasy
Denne blog handler om fantasy. Men det er den heldigvis ikke den eneste, der gør. En af bloggens læsere har også sin egen blog. Den handler ikke kun om fantasy, men den anden dag begik han et ret så fint indlæg om tre af fantasy genrens toneangivende forfattere: J. R. R. Tolkien, Robert Jordan og George R. R. Martin. I indlægget bliver de tre forfattere karakteriseret og vurderet kritisk og temmelig præcist i forhold til den læseoplevelse man får, når man går igang med deres bøger. Jeg synes, at indlægget er så godt, jeg vil henvise til det her. Det eneste, der efter min mening mangler lidt om i indlægget, er den magi, de tre herrers fortællinger kan skabe, til trods for de fejl og mangler, der måtte være i deres tekster. Men indlæggets fokus er en kritisk stillingtagen til deres forfatterskaber, så den dimension hører nok i virkeligheden til i et andet indlæg. Gør under alle omstændigheder dig selv en tjeneste og smut ind og læs det!

Nedenfor et par citater som eksempler på den velskrevne præcision i indlægget:

Om Tolkien

Efter en behagelig pause fra hysteriet afstedkommet af ’Ringenes Herre’ filmene (2001-2003), skal vi med filmatiseringen af ’The Hobbit’ nu igen martres af hans hobitter, orker, New Zealandske landskaber og keltiske mytologi. Det bliver ulideligt, men kasseapparatet skal nok klimpre lystigt alligevel.

Om George R. R. Martin

Fantasygenrens klassiske motor (det godes kamp mod – og i sidste ende uundgåelige sejr over – det onde) kortsluttes i Martins bøger. Han bliver ofte beskyldt for at være voldsfetichist og afvigende, men bag den grumme tone gemmer sig et pacifistiske budskab. Volden har altid konsekvenser og er sjældent en løsning. Heller ikke når den udøves af ’de gode’. Seriens eneste ædle og rethandlende person, Eddard Stark, bliver således halshugget uceremonielt trekvart inde i første bind på foranledning af den aldeles uelskelige tronraner Joffrey.

Om Robert Jordan

Han har adopteret alle Tolkiens værdier (den ekstensive verdensbygning, den højstemte tone, den klare godt-ondt opdeling), og har tilmed mimeret hans skrivestil. Hvor Martin er en udpræget plotmand, så er den neo-Tolkienske Jordan ligesom læremesteren meget mere optaget af landskabsbeskrivelser, ædel tale og udpenslinger af hvordan en kvindes kjole ser ud. Det betyder, at Jordans bøger ofte er meget lange, uden at der nødvendigvis sker ret meget.

A Memory of Light udkommer 8. januar 2013

Fantasybøger, High Fantasy 8 Responses »

Dec 132012

Jeg ved ikke, om dette ender med at blive det officielle cover til A Memory of Light, men det er i hvert fald det, der i skrivende stund florere på nettet – og også på Amazon …

Robert Jordans omfangsrige saga nærmer sig sin afslutning
For de, der har fulgt med i Wheel of Time sagaen, er den 8. januar 2013 en spændende dato. Den dag udkommer A Memory of Light, der er det sidste bind i Wheel of Time, nemlig. Første bind, The Eye of the World, udkom i 1990, og det fantasy univers, som Robert Jordan startede, skulle dermed fylde 23. år, før det fandt sin færdige form. I mellemtiden er Robert Jordan død, og de sidste bind er blevet skrevet af Brandon Sanderson med udgangspunkt i Jordans noter.

Når man tager omfanget af Wheel of Time i betragtning, giver det faktisk rigtig god mening, at der skulle gå 23 år, før serien blev færdig. Hvert enkelt bind kan sagtens snige sig op omkring de 800 – 1.000 sider, og når man så oven i købet tænker på, at dette sidste bind bliver bind nummer 14, så taler vi altså mellem 10.000 til 14.000 siders fantasy. Jeg begyndte selv at læse serien i 1990′erne, og den repræsenterer et af mine første rigtige møder med den angelsaksiske fantasytradition, hvor troldmænd er naturkræfter, helte er overnaturligt seje, og simple staldknægte er udvalgt af skæbnen til at redde verden – en tendens som anden angelsaksisk fantasy heldigvis bryder med – fx Joe Abercrombies barske First Law-serie.

Mange facetter af Wheel of Time minder desuden om Ringenes herre. Fx er de sortklædte Myrdraals lighed med Nazgul slående, mens Rands færd mod ondskabens højsæde Shayol Ghul minder meget om Sams og Frodos rejse mod Saurons dommedagsbjerg i Mordor. Og så alligevel ikke … for efterhånden som serien voksede, voksede også verdenen og fortællingen, således at de politiske aspekter kom til at fylde mere og mere og efterhånden kom til at danne en fantastisk levende baggrund for en fortælling, hvor de indledende sorte og hvide nuancer glider over i hinanden og i stedet danner et væld af gråtoner. Indrømmet: Robert Jordans fantasy har stadig et klart skel mellem de gode og de onde. Men karaktererne indeholder trods alt nuancer, selvom nogle af dem har en tendens til at blive defineret lidt for meget ved enkeltstående egenskaber – fx Egwene og hendes stædighed. Herudover er der lange passager, hvor jeg har koblet lidt ud og – om ikke kedet mig – så i hvert fald været lidt utålmodig efter at komme videre med hovedplottet. Alligevel står Wheel of Time for mig som noget af det bedste fantasy, jeg nogensinde har læst. En del af den følelse skyldes nostalgifaktoren, men kun en del. For serien har en fantastisk dragende magi. Når først et bind er åbnet, må jeg bare læse det til ende. Og derefter fortsætte med næste bind. Og næste igen … og særligt efter at Brandon Sanderson overtog tøjlerne, er fortællingen blevet strammet op og trådene samlet på en måde, der får mig til at glæde mig rigtig meget til at gå igang med A Memory of Ligth. Hvad med jer? Skal I læse bogen? Eller har I fået nok af den hyldemeters fantasy, som serien allerede udgør?

Anmeldelse: Towers of Midnight

Anmeldelser, Fantasybøger, High Fantasy No Responses »

Jan 102012

Titel: Towers of Midnight
Serie: Wheel of Time
Forfatter: Brandon Sanderson / Robert Jordan
Forlag: Tor
Sider: 976
Sprog: Engelsk
Udgivelsesår: 2010
Alder: Voksne
Køb: Paperback
Karakter ★★★★★★

Hæsblæsende handling
Towers of Midnight af Brandon Sanderson er 13. og andensidste bog i Wheel of Time, monsterserien som Robert Jordan påbegyndte, men ikke afsluttede før sin død. Efter Robert Jordans død er æren af at afslutte serien tilfaldet Brandon Sanderson, som indtil videre har gjort et rigtig godt stykke arbejde. I Towers of Midnight samler Brandon Sanderson elegant de fleste af de tråde, som igennem meget af serien har været spredt for alle verdenshjørner og filtret sammen i intrikate plotstrukturer. Vi følger Perrin Aybara og hans kone Faile og deres møde med den del af ‘White Cloak’ ordenen, der har overlevet mødet med ‘The Seanchan’. Vi følger Mat og hans forsøg på at redde Moiraine, der tidligt i serien forsvandt til en anden dimension. Og sidst, men ikke mindst følger vi Rand Al’Thor (The Dragon Reborn) i hans bestræbelser på at samle verdens splittede kongeriger til den store, skæbnebestemte kamp (Tarmon Gai’don) mod den onde selv. Herudover ser vi også lidt til Egwene Al’Were, Elayne, Aviendha og Nynaeve – seriens kvindelige protagonister. De plotlinier, der fylder mest, er dog Perrins og Mats. Og mage til plotlinjer skal man lede længe efter, for Brandon Sanderson mestrer som få andre at få detaljerigdom og en hæsblæsende historie til at gå hånd i hånd.

Wheel of Time lægger op til en forrygende afslutning
Med Towers of Midnight, der er en stramt komponeret, elegant eksekveret og ikke mindst medrivende fantasy bog, lægger Brandon Sanderson virkelig i kakkelovnen til det store afsluttende brag i form af A Memory of Light, der just er blevet skrevet færdig, men i skrivende stund endnu ikke udgivet. De sidste par bind, som Robert Jordan skrev, var præget af samme stagnation, som jeg har bemærket mig i George R. R. Martins seneste værk, A Dance with Dragons – en slags hvilen på succesens laubær. Den stagnation har Brandon Sanderson dog fuldstændig gjort op med. Bl.a. i form af kortere kapitler og hurtigere spring mellem handlingstrådene, men særligt ved at lade karaktererne agere i forhold til hovedhistorien fremfor at fortabe sig i underplots. Towers of Midnight er min bedste fantasy-læseoplevelse i flere måneder, og jeg glæder mig allerede umanerligt til afslutningen på serien, som jeg efterhånden har fulgt i 15 år.

Wheel of Time: “The Gathering Storm” af Brandon Sanderson

Anmeldelser, Fantasybøger, High Fantasy No Responses »

Jul 252011

Anmeldelse af “The Gathering Storm”

The Gathering Storm er den 12. fantasy bog i Robert Jordans fantasy serie, Wheel of Time. Ingen af fantasy bøgerne i “Wheel of Time” er udkommet på dansk. Dette er derfor en anmeldelse af den engelske udgave.

Brandon Sanderson er Robert Jordans afløser

Robert Jordan døde den 16. september 2007 af kræft uden at have færdiggjort Wheel of Time. Han havde dog planlagt, hvordan serien skulle slutte og havde produceret en stak udførlige noter. Hans kone, Harriet McDougal (som også er redaktør på Wheel of Time-serien), besluttede derfor at lade en anden færdiggøre fortællingen. Valget faldt på Brandon Sanderson. Brandon Sanderson er født i 1975, men har på trods af sit endnu korte virke udgivet adskillige fantasy bøger. Bl.a. Mistborn serien.

“The Gathering Storm”: bedre end forgængerne

De, der følger med her på bloggen, husker måske, at jeg ved en tidligere lejlighed har harceleret lidt over, at Robert Jordans personer bliver lidt flade. Lidt for forudsigelige. De er nemlig hver især kun defineret ved nogle få personlighedstræk, samtidig med at de et stykke inde i “Wheel of Time”-serien lige så stille holder op med at udvikle sig som karakterer. Det har Brandon Sanderson dog i den grad lavet om på!!

Karakterne udvikler sig

Næsten samtlige de vigtige hovedpersoner gennemgår i “The Gathering Storm” en gevaldig udvikling. Rand Al’Thor aka The Dragon Reborn bliver udsat for hændelser, der har fundamental indflydelse på hans personlighed, mens Egwene Al’Were tager skeen i egen hånd og antager mange flere nuancer end tidligere. Derudover bliver mange af de betydelige bipersoner, bl.a. Tuon (lederen af Seanchan-folket), fremstillet meget mere levende og overbevisende end i tidligere bind. Dette gøres bl.a. ved at binde den faste tredjepersonsfortæller til disse vigtige bipersoner og dække deres tanker vha. indre monolog i højere grad, end det er sket tidligere.

Ikke kun karaktererne

Det er dog ikke kun på karakterfronten, at Brandon Sanderson formår at rykke Wheel of Time-serien. Robert Jordan var en glimrende fantasyforfatter, men var ofte forfalden til meget langtrukne handlingsforløb, som indimellem blev kvalt af en enorm detaljerigdom. Det gør Brandon Sanderson op med. Kapitlerne i “The Gathering Storm” er kortere end i de foregående bøger, og der skiftes meget mere mellem de forskellige personers historier end i tidligere bind. Herudover er dialogerne velskrevne – ofte med et glimt i øjet som på side 333 – og der er skåret lidt ned på adjektiverne, så handlingen flyder hurtigere.

Den første af tre afsluttende bøger

The Gathering Storm var oprindeligt ment som én enkelt bog ifølge Robert Jordans noter. Historien blev dog så voldsomt stor og kompleks, at Brandon Sanderson har været nødt til at dele den op i tre bind. På den måde er der intet nyt under solen i forhold til de 11 fantasy bøger, som Robert Jordan selv skrev, og som går forud for The Gathering Storm.

Frisk og læseværdig

Selvom The Gathering Storm på mange måder inkarnerer “Wheel of Time” som trofaste læsere kender og elsker Robert Jordans fantasy serie, så har bogen alligevel en friskhed, som gør, at jeg personligt blev mere fanget af den end af de bøger, som er gået forud. Det har som sådan ikke noget med skrivestilen at gøre, idet Brandon Sanderson trofast fanger Robert Jordans fortællestil og måde at skrive på.

Friskheden opstår snarere i kraft af, at en fortælling, der har slæbt sig lidt igennem de sidste tre til fire bind pludselig får luft under vingerne og kommer ud over stepperne. Det var tiltrængt, og det gør efter min mening “The Gathering Storm” til en yderst læseværdig oplevelse. Det er dog en forudsætning, at man har læst resten af serien, hvis man vil have noget ud af historien. Og selvom jeg nu har brokket mig lidt over den i det ovenstående, skal det ikke tages alt for alvorligt. For trods lidt knaster, uhensigtsmæssigheder og en efterhånden fremskreden alder er Wheel of Time stadig en af de bedste fantasy serier på markedet. Brandon Sanderson har med The Gathering Storm på mange måder gjort den endnu bedre.