FantasyBøger

Warm Bodies af Jonathan Levine overrasker positivt.
Jeg har for et godt stykke tid siden skrevet et temmelig nedsættende indlæg om zombiefilmen Warm Bodies, instrueret af Jonathan Levine. I dag oprandt så dagen, hvor Warm Bodies får premiere i de danske biografer. Jeg havde noteret mig dagen og konstateret, at det skulle jeg vist ikke nyde noget af. Det må være nok, at vampyren er blevet stækket og gjort til romantisk krammebamse i bl.a. Twilight-serien. Zombien, den vil vi gerne beholde for os selv. Nå. Tak.

Overraskende god anmeldelse af Warm Bodies
I morges klokken lidt over syv satte jeg mig så ud i bilen uden at tænke på Warm Bodies overhovedet – den havde jeg ligesom afskrevet. Vejen til arbejde varer en 30-40 minutter, og undervejs hører jeg ofte en af mine yndlingsfilmanmeldere, Per Juul Carlsen, kloge sig på filmmediet. Per Juul Carlsens anmeldelser er altid nuancerede og tager udgangspunkt i produktet, de præmisser det er blevet til under, samt hvilken målgruppe en given film henvender sig til. Det resulterer i nogle dejligt velfunderede anmeldelser, som jeg holder meget af at høre. Men tilbage på sporet: i morges hørte jeg så yndlingsanmelderen give Warm Bodies fire ud af seks stjerner. Jeg var lige ved at køre i grøften, men med vanlig faglig kompetence og overbevisende veltalenhed fik Per Juul Carlsen gjort rede for sine synspunkter. Og jeg er nu faktisk næsten overbevist. Jeg tror sgu, jeg skal ind at se Warm Bodies.

Zombieapokalypsen er indtruffet
Som det fx også er tilfældet i Land of the Dead (George A. Romero, 2005), så er Zombie-apokalypsen allerede indtruffet i Warm Bodies, og menneskeheden er en lille samling udrydelsestruede individer. Historien i Warm Bodies er centreret omkring den (i kraft af sin voice over) velreflekterede zombie R, der besidder en samvittighed og forholder sig forholdsvist deprimeret til sin tilværelse som Zombie. R møder den levende pige Julie (hvem sagde Romeo og Julie?), men Julies far kan ikke lide zombier. Herefter kører den velsmurte actionkomedie så. Det kan man læse mere om i Per Juul Carlsens anmeldelse, hvor det bl.a. også hedder sig:

Gryntende i slowmotion
Jonathan Levine er langtfra den første, der har fået lyst til at lave sjov med zombiernes særlige natur. Lige så fjollet det er, at et spøgelse skal rende rundt med hvidt lagen over hovedet, lige så tåbeligt er det at zombier skal dingle gryntende rundt i slowmotion. Og næsten lige siden amerikaneren George A. Romero opfandt filmzombien, som vi alle sammen kender den i dag, i ‘The Night of the Living Dead’ fra 1968, har gys og grin gået hånd i hånd i zombiefilm.

Glor på deres smartphones
Men sjældent er det blevet gjort så konsekvent som i ‘Warm Bodies’. Ikke på noget tidspunkt fraviger Jonathan Levine sin vend-tingene-på-hovedet-idé. Mens zombien R tilbringer dagen med at tøffe rundt på må og få i lufthavnen sætter han vores virkelige verden i perspektiv. Han tænker tilbage på dengang han som almindelig menneske hyggede sig med andre mennesker og kom hinanden ved, hvilket Jonathan Levine ironisk illustrerer med et klip fra en lufthavn hvor alle mennesker render rundt og glor på deres smartphones. De er naturligvis ligeså levende døde.

Romeo og Julie
Efterhånden som R og pigen Julie nærmer sig hinanden, vokser Levines muligheder for at servere nye og skæve perspektiver. R er måske nok en særlig zombie, en af de få, der filosoferer over sin tilværelse, men ved at bruge ham som hovedperson får Levine skabt et filmisk univers, hvor det er de rigtige mennesker, der er afstumpede, og en håndfuld af zombierne, der har følelser. Og mens Julie får sympati for den venlige, følsomme zombie, ligner ‘Warm Bodies’ mere og mere en ny, kejtet udgave af Shakespeares ‘Romeo & Julie’, hvor de elskende ikke må få hinanden fordi de tilhører hver sin lejr, hver sin verdensorden. Det er sjovt og skægt nok i sig selv, men eftersom Julies far, der er leder for de få overlevende mennesker, får bygget en kæmpemur til at holde zombierne væk begynder ‘Warm Bodies’ hurtigt at ligne en anden klassisk analogi, den om de to folkeslag, der virker så forskellige, men som alligevel ikke er det, hvis bare de får lov at mødes. Associationerne til østtyskernes Berlinmur og Israels mur på Vestbredden dukker hurtigt op i ‘Warm Bodies’.

Læs anmeldelsen i sin helhed her.

Og se traileren herunder: