Jeg er på en shopping spree idag. Nu har jeg også hjemkøbt The Desert Spear af Peter V. Brett. The Desert Spear er bog nummer to i serien Demon Cycle. Den første bog i serien går under navnet The Warded Man eller The Painted Man (alt efter om man har postnummer på den ene eller den anden side af Atlanten).

Jeg har tidligere anmeldt The Painted Man positivt, og jeg glæder mig til at læse fortsættelsen. Demon Cycle foregår i en virkelig original verden, hvor dæmoner hver nat rejser sig fra jordens indre for at angribe menneskene, der bor på overfladen. For ikke at blive slået ihjel og ædt gemmer menneskene sig bag beskyttende runer, som dæmonerne ikke kan passere. Men det sker, at runerne svigter, og dæmonerne på den måde får frit spil – så ofte sker det faktisk, at menneskehedens antal igennem generationer har været for støt nedadgående. Medmindre racen vil udryddes, gælder det altså om at få gang i de gamle angrebsruner, som har været tabt gennem århundreder. Og så er der ellers budt op til dans …

Leave a Reply

(required)

(required)

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

© 2013 FantasyBøger Suffusion theme by Sayontan Sinha